Frivillig kontorhjælp søges fra 1. juni
DepressionsForeningen søger en til to frivillige, der kan være med til at holde vores database, regnskab og medlemsservice opdateret et par eftermiddage om ugen.
Op mod 250.000 danskere er ramt af depression eller bipolar lidelse. I DepressionsForeningen ser vi det som vores opgave at hjælpe dem til bedre liv. Vi er et aktivt og engageret fællesskab, der støtter og vejleder mennesker i berøring med depression og bipolar lidelse blandt andet via telefon- og netrådgivning, lokale selvhjælpsgrupper, højskolekurser og videnformidling.
Vi arbejder løbende på at forbedre vilkårene for vores medlemmer, frivillige og brugere. Og vi er klar på at gøre det endnu bedre. Måske er det dig, vi har brug for.
Du vil skulle hjælpe med foreningens administrative og organisatoriske opgaver i vores lille hyggelige sekretariat i Valby i tæt samarbejde med særligt vores administrative medarbejder. Arbejdet er fleksibelt, overkommeligt og alsidigt. Selv om dine opgaver primært vil omhandle databasearbejde, postudsendelser, medlemshåndtering og mindre skriftlige opgaver, er vi også nysgerrig på dine ideer og øvrige kompetencer.
Vi ønsker at du:
- Har erfaring med kontorarbejde. Bogførings- og regnskabserfaring vil være et plus.
- Arbejder systematisk og detaljeorienteret. Et ordensmenneske, med styr på tingene.
- Er engageret, positiv og har hjertet på rette sted.
- Er pligtopfyldende, stabil og fleksibel.
- Er nysgerrig på dine omgivelser og har gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder:
- At blive en del af et givende fællesskab med mening. Dygtige og engagerede kollegaer.
- Hyggeligt og inspirerede samvær med foreningens ansatte og frivillige
- Mulighed for gratis kurser og kompetenceudvikling,
Vi ønsker at tilknytte en frivillig fra 1. juni. Send lidt om dig selv og din motivation til at søge inden 15. maj. Ansøgningerne sendes til ulla@depressionsforeningen.dk.
Du kan læse mere om DepressionsForeningen på www.depressionsforeningen.dk og/eller ringe til Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen, 31351838 eller administrative medarbejder Ulla Boskila 33124727.