fbpx

Frivillig rådgiver på DepressionsLinien

DepressionsLinien yder gratis, anonym telefonrådgivning til mennesker berørt af depression eller bipolar lidelse – både ramte og pårørende. Som frivillig rådgiver på DepressionsLinien kan du gøre en stor forskel for mennesker, der står i en svær situation.

Vi leder efter dig, der har erfaringer med depression eller bipolar lidelse, enten fra dig selv eller dine nærmeste pårørende. En relevant faglig baggrund og/eller erhvervserfaring, i forhold til at tale med mennesker i en svær situation, er et plus, men ikke et krav.

Som rådgiver skal du også:

  • Være rummelig, psykisk robust og have overskud til at støtte andre
  • Være god til at lytte og stille nysgerrige, opklarende spørgsmål
  • Have let ved at udvise empati og anerkendelse
  • Kunne tage to vagter af to timers varighed om måneden i tidsrummet 19-21
  • Kunne deltage i minimum to af fire kursusdage om året, typisk på lørdage
  • Være indstillet på at arbejde ud fra DepressionsForeningens retningslinjer og værdigrundlag

Rådgivningen har åbent kl. 19-21 alle hverdagsaftener, undtagen helligdage, og rådgiverne besvarer telefonen hjemmefra.

Kunne du tænke dig at blive rådgiver på DepressionsLinien, så kan du udfylde nedenstående ansøgningsformular. Så kontakter vi dig efterfølgende. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte DepressionsForeningens sekretariat alle hverdage kl. 10-16 på telefon 33 12 47 27.

Facebooktwitterlinkedin