FRIVILLIGJOB

Bliv gruppeleder i SAMtal 26+ Aalborg

Gør en forskel for mennesker med depression eller bipolar lidelse – og styrk dine evner til at formidle og facilitere.

 

LIGE NU søger vi 1-2 gruppeledere til SAMtal 26+

Gruppen mødes onsdag i LIGE uger kl. 19-21 i DepressionsForeningens sociale cafe – Café HØK, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg.

Du skal have erfaringer med depression, enten fra dig selv eller dine nærmeste pårørende. En relevant faglig baggrund og/eller erhvervserfaring, i forhold til at tale med mennesker i en svær situation, er et klart plus, men ikke et krav.

Bliv frivillig gruppeleder i en selvhjælpsgruppe for voksne med depression

Selvhjælpsgrupper er en vigtig del af DepressionsForeningens lokale arbejde. I en selvhjælpsgruppe møder man ligesindede, udveksler erfaringer og støtter hinanden. Det kan være en stor øjenåbner at opdage, at man ikke er alene. Mange oplever også, at det er utroligt givende at tale med andre om det, der er svært, og det føles utrolig rart at tale med nogen der ”bare forstår”. Selvhjælpsgrupperne er ikke et behandlingstilbud, men et godt supplement til behandling. Man hjælper både sig selv og andre.  

Som gruppeleder skal du:

  • Sikre gode, trygge rammer for gruppens møder
  • Facilitere støttende samtaler mellem deltagerne
  • Gøre mødelokalet klar og sørge for drikkevarer
  • Besvare henvendelser enten på mail eller telefon fra interesserede deltagere og tage godt imod nye deltagere
  • Være med til at udbrede kendskabet til tilbuddet i dit område


Du skal kunne starte efter sommerferien forudgået af introduktion.

Hvem leder vi efter?
Selvhjælpsgrupperne arbejder ud fra en peer-to-peer tilgang. Derfor skal du som gruppeleder have erfaringer med depression, enten fra dig selv eller dine nærmeste pårørende. En relevant faglig baggrund og/eller erhvervserfaring, i forhold til at tale med mennesker i en svær situation, er et klart plus, men ikke et krav.

Som gruppeleder skal du også:

  • Være rummelig, psykisk robust og have overskud til at støtte andre
  • Kunne arbejde selvstændigt og koordinere med sekretariatet typisk via tlf., mail eller web
  • Arbejde ud fra DepressionsForeningens retningslinjer og værdigrundlag
  • Kunne blive hos os i minimum et år – være stabil og pålidelig.

Som gruppeleder får du:

  • Stor indsigt og et mere nuanceret perspektiv på psykisk sygdom.
  • Meningsfuldhed ved at kunne være der for andre, som har brug for det.
  • Støtte fra DepressionsForeningens sekretariat, så du er godt klædt på og i trygge hænder.
  • Et netværk af dygtige og dedikerede frivilligkolleger til at sparre med
  • Adgang til at deltage i DepressionsForeningens kurser og arrangementer for frivillige

Noget for dig?
Hvis det lyder som noget, du vil høre mere om, så kontakt projektleder Dorthe Haslund. 

Tilmelding foregår nederst på siden.

Læs mere om DepressionsForeningen på www.depressionsforeningen.dk.

1Lidt om dig
2Kontakt information