Outlook - Sådan ændre du din signatur

Hvis du bruger Mac, anbefaler vi, at du benytter online-versionen til denne opsætning, da vi ikke har specifikke vejledninger til Mac.

1

Åben Outlook eller gå til https://outlook.office.com/mail/ hvis du bruger online versionen.

2

Klik på “indstillinger” oppe i højre hjørne.

3

Klik på “Konti” og derefter “Signaturer”.

4

Klik på “Ny signatur”.

5

Indtast dit navn i det første felt, for at give signaturen et navn. Derefter indsætter du din signatur i boksen under. (Du vil som regel få tildelt en signatur, ellers kan du kopiere en kollegas signatur direkte fra en mail og rette den til)

5a

Marker din mail, som set her.

5b

Når din mail er markeret, popper der en boks op. Klik på “link” ikonet. Hvis du ikke ser en boks, kan du også finde samme ikon nede til højre, som du skal klikke på i stedet.  

5c

Indtast din mailadresse ind i feltet, som er vist her. Dette fortæller Outlook at din mailadresse også skal virke som en knap. Klik “Ok” for at lukke vinduet.

Obs: Outlook tilføjer automatisk “mailto:” foran din adresse, efter du kliker “Ok”, så den del skal du ikke indtaste, hvis den ikke allerede står der. 

5d

Når du laver din mail tekst om til et link, tilføjer Outlook automatisk en streg under, samt ændrer farven til blå. For den viste signatur, vil vi gerne matche linkets udseende med resten af signaturen, som er sort, uden streger under.

Hvis teksten ikke stadigvæk er markeret, skal du markere den igen, som vist på billedet.

5e

Klik på ikonet med et “U”, for at fjerne stregen under mailadressen. Klik derefter på ikonet med et “A”, og vælg farven sort nede i højre hjørne af boksen.

5f

Nu skulle din mail gerne se sådan ud. Sort farve, uden en streg under.

5g

For at ændre farven på teksten, skal du markere den del, du gerne vil ændre.

5h

Klik på ikonet “A” med en farvet streg under, og vælg en farve. I den nuværende signatur bruger vi farven “Mørkeblå”, som vist her. 

6

Når din signatur er færdig, trykker du på “Gem” nede til højre.

7

Efter du har gemt, skal du fortælle Outlook, at den skal bruge din nye signatur i disse 2 bokse.

8

Tryk på “Gem” igen.

Du er færdig, klik her for at vende tilbage til oversigten.