Foredrag 6/12: Skab mere glæde, overskud og balance i dit liv med compassion og taknemlighed
Foredrag: Skab mere glæde, overskud og balance i dit liv med compassion og taknemlighed
- Dato og tid: Tirsdag d. 6. december kl. 19-21.
- Sted: Huset No7, Lillesalen, Nørregade 7, 7400 Herning
- Pris: Gratis – Tilmeld dig nederst på denne side
Foredrag v/ Helle Lisle
I foredraget fortæller Helle Lisle om, hvordan vi gennem indsigt i vores sind og i compassion-modellen kan navigere i vores hverdag på en ny og mere hjælpsom måde. Vi kan lære at favne os selv med større accept og medfølelse – også når livet er svært. Essensen i compassion er en kærlig grundholdning, både til sig selv og andre.
Helle Lisle er speciallæge i psykiatri og har haft egen klinik i 15 år. Hun er en certificeret kognitiv terapeut og uddannet mindfulness instruktør. Hun har som en af de første i Danmark arbejdet med compassion både individuelt, i gruppeforløb og på workshops og retreats. I 2018 stiftede Helle virksomheden Heartbased Life, hvor hun underviser i meditation, mindfulness, compassion og “hjerte”-intelligens. Hun er forfatter til bøgerne “Mit taknemlige hjerte” og “Mindfulness & Compassion – en vej til mere nærvær og livsglæde”.
Helle inddrager både sin faglighed og erfaringer fra sit eget liv og fra sine mange klienters behandlingsforløb.
Tilmeld dig her: