Hurtig exit fra fødegangen kan føre til fødselsdepression

Kvinder, der har født før, bliver bedt om at forlade hospitalet kort efter, de har født. Det skriver Politiken, der har lavet en rundringning til 12 af landets hospitaler. Syv hospitaler har således en tidsgrænse for, hvor længe flergangsfødende kvinder uden komplikationer må blive.

De fleste hospitaler har en grænse på fire til seks timer, et enkelt sted var det muligt at blive otte timer.
For få år siden kunne de flergangsfødende blive en nat eller mere efter fødslen.

Bekymrer jordemoder
Udviklingen bekymrer forsker i fødsler ved Aalborg Universitet Charlotte Overgaard, der også uddanner jordemødre og selv er jordemoder.
– Hvis man sender kvinder, som næsten lige har født hjem imod deres ønske, overhører man deres behov og dermed også tegn på for eksempel ammeproblemer eller negative efterfødselsreaktioner, som i værste fald kan udvikle sig til en fødselsdepression, siger hun.

På fem af hospitalerne bliver kvinder uden komplikationer også sendt hjem om natten, hvis de føder sent om aftenen. Kun hvis der er plads den pågældende nat, kan kvinden blive og sove.

Kilde: Politiken 6. 4. 2010

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*