Hvad hvis det var en flyvemaskine?

Høring på Christiansborg den 9. januar 2020

Mangler der sammenhæng i den psykiatriske indsats fra region til kommune til almen praksis? Ja. Er det nyt? Nej! Det skal der laves om på, mente alle de fremmødte til en stor høring på Christiansborg om sektorovergange i psykiatrien. Professor Merete Nordentoft mindede os alle om, at vi skulle huske at sammenligne: Ville vi acceptere det, hvis det var en hjerteafdeling? Ville det være okay i en flyvemaskine?

Og nej, formentlig ville det ikke være okay, hvis man ikke kunne være sikker på, at der var koordinering mellem flyet og lufthavnen. Eller at passagererne selv skulle tage ansvar for kommunikationen. Det er derfor tankevækkende, og ret skræmmende, at vi i Danmark tillader forhold i psykiatrien, som straks ville være en skandale og påkalde handling, hvis det var inden for de somatiske sygdomme – eller i transportsektoren. Mentale sygdomme er ikke synlige, og de er ikke synligt livstruende, og måske derfor får de ikke den samme opmærksomhed – men det gør det ikke mere rigtigt.

Psykiatrien mangler sammenhæng
Et par hundrede folk fra alle dele af psykiatrien var mødt op til den såkaldt politiske høring på Christiansborg med sundhedsordfører Stinus Lindgreen (RV) som politisk vært. Formålet var at lave en høring blandt fagfolk, politikere og interesseorganisationer om, hvor vi især ser udfordringerne ved manglende sektor overgange i psykiatrien, og hvilke konsekvenser det har. Indholdet af debatten og ideerne til at løse problemerne vil blive født ind i regeringens kommende nationale psykiatriplan. Som en del af dagens program var DepressionsForeningen sammen med SIND og Psykiatrifonden inviteret til at medvirke i en kort paneldebat faciliteret af dagens konferencier, læge Peter Lund Madsen.

Og deltagerne, de blev alle bekræftet i hvad de fleste nok vidste i forvejen – at der er masser af eksempler på manglende sammenhænge i psykiatrien og konsekvenserne heraf.

”Vi kan ikke blive ved at tro, at mennesker, der oplever mental sygdom, selv har ressourcerne til at ringe, fylde blanketter ud og møde op på diverse kontorer, når de knapt har ressourcer til at komme ud af sengen. Nu har vi talt om det her i mindst 10 år, og vi har stadig ikke fundet en løsning”, sagde sundhedsordfører Liselott Brixt (DF).

”En af de meldinger vi hører på DepressionsLinien er, at folk ikke oplever sig set eller hørt. De føler sig som kastebolde og navne på et ark, mere end personer med deres egen historie. Mange siger, at hver eneste behandler skal høre historien forfra, at de kun har en del af journalen til rådighed og måske er så pressede, at de knapt har haft tid til at læse den. Det hjælper ikke folk at de føler sig som endnu et nummer i rækken, men trækker dem tværtimod endnu længere ned.” sagde Morten Ronnenberg, paneldeltager for DepressionsForeningens

Konkrete løsninger efterlyses
Problemer er der nok af, men hvad er det for konkrete løsningsforslag, I som foreninger kan komme med?

Det spurgte Peter Lund Madsen både DepressionsForeningen, SIND og Psykiatrifonden om. Vores svar pegede i samme retning: Vi skal tage udgangspunkt i borgerne, ikke i sektorer.

Én mulighed er at styrke anvendelsen af kontaktpersonerne, så de får en mere aktiv rolle i at hjælpe borgeren med at koordinere sit behandlingsforløb. En anden er at styrke viden om mental sygdom og ikke mindst depression hos frontlinjemedarbejderne i kommunerne, fx på jobcentret, så de bedre og mere realistisk kan vurdere, hvad borgeren er i stand til. Eller ikke. En tredje er at sikre, at der sker en reel opfølgning når patienter udskrives fra psykiatrisk behandling. Mange af de tilbagemeldinger, DepressionsForeningen får, lyder på, at det overhovedet ikke sker i praksis, selv om der er krav om, at der skal laves udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Kravet om aftaler gælder ikke for alle patienter, men kun de mest sårbare. Det ønsker vi, bliver lavet om.

Endelig kan vi også spørge, om det er nok med en psykiatri-handlingsplan på nationalt niveau? Nogle få kommuner, som fx Greve og snart også Lyngby-Taarbæk, har en kommunal psykiatri-handlingsplan. Det hjælper med at afdække huller i indsatsen, styrker overblikket og kommunens mulighed for at prioritere og sætte ind der, hvor der er mest behov. DepressionsForeningen mener, det vil være et godt politisk og forvaltningsmæssigt skridt, hvis alle kommuner har en psykiatri-handlingsplan.

Vi skal ud af komfortzonen
Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, venstrepolitikeren Jane Heitmann, udtalte at ’vi skal turde træffe nogle modige og anderledes beslutninger’. Det er nødvendigt at træde ud af komfortzonen, mente hun. At skabe bedre sammenhænge fordrer strukturændringer, og så er det helt afgørende, at vi tør tænke nyt og lader tænkning og økonomi følges ad.

Problemet med debatten er, fortalte dagens konferencier Peter Lund Madsen efterfølgende til DepressionsForeningen, at alle er nogenlunde enige og har været det længe. Både politikere, fagpersoner og publikum synes der er kæmpe udfordringer i sektorovergangene – men ingen har rigtig svaret på hvordan vi løser det.

Desværre var der ingen repræsentanter fra regeringen til høringen. Politikerne fra både V, R, SF og DF og de øvrige deltagere havde store forventninger til den nye psykiatriplan, men der kom ikke meget (læs: ingenting) ud om, hvad den vil indeholde, eller hvornår den er klar. Frygten lurer for, at vi får endnu en plan – nummer tre i rækken – som ikke ændrer noget ved praksis. Men i DepressionsForeningen er vi optimister – vi håber og tror på, at vi der kan komme en plan, der gør en forskel. Vi bidrager gerne, og vi vil sørge for at medlemmer og læsere holdes orienteret, når der er nyt.

Facebooktwitterlinkedin