Udtalelser i pressen

2015 – Følg os på Facebook og få nyhederne i takt med at de kommer (KLIK HER)

Udpluk fra pressehistorier i 2014:

01.10.14 #DepressionSucks kampagnen går for alvor i luften, med twitter, instagram, facebook med flere hundrede billeder og tilkendegivelser i markeringen af European Depression Day og i indsatsen for at bryde tabu og starte dialogen! Vi har desuden medvirket i indslag/artikler i DR Aftenshowet, TV2 Lorry, TV2 Go’ Aften Danmark, Radio NOVA FM, Q.dk, BT, DR.dk, Politiken, etc.

 

01.10.14 ‘Hver 6. dansker rammes af depression. Hele Europa markerer folkesygdommen depression i dag’ – Politiken.dk
»Det er så vigtigt at holde øje med dem omkring os og turde spørge ind til, hvordan det egentlig går. Mange af os gemmer os ved, at det er svært og vi orker ikke at spørge, men hvis man ikke orker, risikerer man at folk tæt på får det værre og værre«, siger sekretariatschef Kasper Tingkær fra DepressionsForeningen.
Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE2410938/hver-6-dansker-rammes-af-depression/

September

25.09.14 Interview i TV2 Lorry
DepressionsForeningens sekretariatschef interviewes af TV2Lorry om vores kampagne #DepressionSucks i anledning af European Depression Day.
Se TV2Lorry indslaget: http://www.tv2lorry.dk/artikel/234566?autoplay=1&video_id=95504

25.09.14 – ‘Lysterapi hitter mod vinterdepressioner’ – Newsbreak.dk
Artikel om lysterapi inkl. interview med DepressionsForeningens sekretariatschef om lysterapi ved vinterdepressioner, herunder bl.a. hvis man har en bipolar lidelse.
Læs hele artiklen her: http://newsbreak.dk/lysterapi-hitter-mod-vinterdepressioner/

09.09.14 ‘Pårørende presser depressive til at droppe pillerne’ – Berlingske Tidende  ‘Det er en af de store udfordringer for de mennesker, der tager antidepressiv medicin. De føler sig presset til at trappe ned eller holde helt op, fordi de bliver mindet om, at det er skamfuldt at være syg med depression. Det er en oplevelse, som rigtig mange har, og det er problematisk,« siger Kasper Tingkær, sekretariatschef i DepressionsForeningen.’ Læs online versionen fra d. 08.09.2014 her: http://www.b.dk/nationalt/paaroerende-presser-depressive-til-at-droppe-pillerne

August

13.08.2014 ‘Foredragsholder med psykiatrisk diagnose vil ændre opfattelsen af psykisk sygdom” – pressesystemet.dk “Jeg har ikke tidligere set en sindslidende sætte så stort fokus på brugerrollen, som Mads gør med sit foredrag. Det hilser jeg meget velkommen, for det er afgørende, at brugernes egen mestring er i fokus blandt andet for patienter med bipolar lidelse og depression,” udtaler Bodil Kornbek, formand for DepressionsForeningen Klik her for at læse hele artiklen

Juli

26.07.2014 “Gode grin og snak om depression” – Fyens Stifttidende Uddrag: “Grin. Masser af gode grin. God stemning og en omsorg for, at alle har det godt. Det er den oplevelse, Mette Rønberg sidder med efter at have været frivillig i en lille uge på kurset ” Genvind livskraften” arrangeret af Depressionsforeningen…-Det er jo ikke noget, man normalt taler om med folk, man lige har mødt. I en hverdag, hvor depressionen skygger for det meste, kan det være svært at få dyrket motion og spist sundt. Men netop fysisk aktivitet og sund mad er i fokus på kurset. -Vi skaber en slags minilaboratorium på en hverdag og viser dem, hvad det gør ved dem at leve sundere, siger sekretariatschef i Depressionsforeningen Kasper Tingkær”

26.07.2014 “Søvn, motion og sund mad” – Fyens Stiftstidende
Et interview med DepressionsForeningens Sekretariatschef, der svarer med gode råd ift. søvn, motion og sund mad.

April

27.05.2014 UGENS HJEMMESIDE – ‘Når livet gør ondt: depressionsforeningen. dk”, Ude og Hjemme, side 20
“På denne side (depressionsforeningen.dk) kan du få mere at vide om depression og bipolar lidelse – det man i gamle dage kaldte maniodepressiv sygdom – og der er gode råd til patienter og pårørende. På Depressionsforeningens Facebook-side kan du blandt andet skabe netværk og få mere kendskab til psykiske sygdomme. Du kan også ringe til depressionslinjen på 33 12 47 74.”

26.04.2014 ‘Højskoleophold hjælper psykisk sårbare’ – Kristeligt Dagblad
Helsidesartikel om DepressionsForeningens Sommerhøjskole 2014, interview med bl.a. DepressionsForeningens Sekretariatschef.

18.04.2014, DepressionsForeningen kilde til fakta i: “Depression er en dyr folkesygdom”, Ritzaus Bureau
* Omkring hver femte får på et tidspunkt i livet symptomer på svær depression * Depressioner koster samfundet tre-fire milliarder kroner årligt * En tredjedel går til behandling resten til tabt arbejdsfortjeneste. * Crka hver femte dansker får på et eller andet tidspunkt symptomer på svær depression. * Cirka 200.000 danskere lider løbende af depression. * Dobbelt så mange kvinder som mænd får depressive episoder, men det især mændene, der begår selvmord. * De fleste depressioner vender tilbage. Ifølge undersøgelser gælder det 75 procent inden for 10 år og over 90 procent inden for 20 år. * Behandling af depression består typisk af en kombination af medicin og psykoterapi. * Svære depressioner behandles med medicin, de sværeste tilfælde med elektrochok, medens lettere depressioner først søges behandlet med psykoterapi. Kilde: Depressionsforeningen

(Den 17.04.2014, udsendtes en lignende liste fra Ritzaus Bureau med DepressionsForeningen kilde under titlen: “Fakta om depression”) 11.04.2014 – “Kan lykkepillerne undværes?” – TV2 Nyhederne kl. 19 – DepressionsForeningens sekretariatschef Kasper Tingkær sammen med formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, med kort indspark om hvordan lykkepiller ikke kan siges at kunne undværes helt.


10.04.2014 – DepressionsForeningens sekretariatchef Kasper Tingkær citeres i artikel i MetroExpress, MetroExpress Vest/Øst, TV2Øst og Morsø Folkeblad.

“Vores bekymring er fortsat de mange tusinde, som er meget deprimerede, som behøver medicin. Dem hjælper man ikke ved at sige, at de blot skal tage sig sammen, tage i vildmarken eller i et motionscenter. Tværtimod, siger sekretariatschef Kasper Tingkjær.” KLIK HER for at læse artiklen i MX – MetroExpress. (samme citat blev bragt i artikler i TV2Øst – tv2east.dk, MetroExpress Vest/Øst, samt Morsø Folkeblad).

03.04.2014 – DR1 TV-Avisen 18.30
Sekretariatsleder i Depressionsforeningen Kasper Tingkær fortæller i TV-Avisen, om at medlemmernes kampe med forsikringsselskaberne er helt urimelige.


Februar

16.02.2014. DepressionsForeningens kontaktpersoner Sofie Skau, Lise Lauritsen og Jytte Thomsen i pårørendegruppen Aalborg i stort interview til Nordjyske Stifttidende Himmerland, s. 10. “- Folk rundt om forstår det ikke” og s. 11 med Lise Lauritsen: “- Jeg var gal og følte mig svigtet” – “Man føler sig virkelig ensom. Og hvad pokker skal man så gøre? Man er fuldstændig på herrens mark og tænker, at der må da være nogen, der har det på samme måde…” KLIK HER for at læse uddrag fra interviewet.

12.02.2014, DepressionsForeningen interviewet til JyllandsPostens artikel: “BS går i krig mod lykkepillerne”.  “Kasper Tingkær, sekretariatsleder i DepressionsForeningen, er som udgangspunkt positiv over for programmets projekt, men mener ikke, at antallet af lykkepilleforbrugere i sig selv er et problem. “Man skal huske på, at de 450.000 dækker over rigtig mange lidelser. Det er både angstramte, depressionsramte og kræftramte, der bruger medicinen smertestillende,” siger han til Jyllands-Posten.”

“Det er TV, ikke virkeligheden””… Kasper Tingkær understreger, at det projekt, som de fire kvinder har givet sig i kast med, ikke er for alle. En vigtig pointe er nemlig, at kvinderne lider af en lettere depression. “Det er fint, hvis folk kan blive inspireret af denne udsendelse, men det er ikke en mulighed for alle. Folk skal besøge deres egen læge, før de prøver at trappe ned og huske, at det er en tv-redigeret virkelighed, de kigger på,” siger han.”

Læs hele artiklen her: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6482251/bs-gar-i-krig-med-lykkepillerne/

12.02.2014 | “B.S. Christiansen-program: Skabt debat før premiere” Sh-online.dk (Se og Hør) DepressionsForeningen citeres: “Det er simpelthen for farligt og for uansvarligt, fortalte Karen Margrete Nielsen, der var landsformand for Depressionsforeningen, til BT tilbage i februar sidste år. Man kan ikke sammenligne depressive kvinder eller mænd med de andre grupper, som B.S. Christiansen har hjulpet, sagde Karen Margrethe Nielsen og henviste til bl.a. ‘B.S. og Basserne’ og B.S. og Outsiderne’, hvor militærmanden hjalp overvægtige og handicappede. En depression er en hjernesygdom. Det har ikke noget at gøre med at have ondt i livet. Det skal tages alvorligt, siger hun og understreger, at det ikke er et mål i sig selv at blive medicinfri.”

10.02.2014, “B. S. jagter lykken” 7TVDage | Side 22 DepressionsForeningens kritik fra foråret 2013 blev kort nævnt i introduktionen til B.S. Christiansens programserie.

Januar 2014

28.02.2014, DepressionsForeningens sekretariatschef Kasper Tingkær og Sara Palmqvist medvirkede i et længere indslag i Go’ aften Danmark med anbefalinger til hvad man kan gøre for at undgå vinterdepression Se billede fra udsendelsen her, samt gode råd til hvad man selv kan gøre: http://depressionsforeningen.dk/vinterdepression-hvad-kan-du-selv-goere/

20.02.2014, DR2 Special ‘Danmark på piller’ – debat. DR2. DepressionsForeningen nævnes (22:55-23:33) i samme åndedrag som andre patientforeninger/organisationer, for at have været ude og tager afstand fra Peter Gøtzsches udsagn om at vi ville være bedre tjent med helt at fjerne al medicin fra markedet, sammenlignet med den situation vi har nu. http://depressionsforeningen.dk/dr2special/

14.01.2014, Eget medie: www.facebook.dk/depressionsforeningen, Depression og Selvmord “Så lykkedes det os, at få patientombuddets afgørelse om det meget omtalte og meget tragiske selvmord af den unge mand fra nordjylland. I Depressionsforeningen undrede vi os over, at det i medierne fremstod som om dommen havde bevist at selvmordet skyldtes medicinen og ikke sygdommen. Men det var så heller ikke tilfældet. Det udtaler nævnet sig slet ikke om.

Men vi gentager foreningens budskab. Det er vigtigt, at vi konstant er opmærksom på brugen, effekten og bivirkningerne med medicinsk (og terapeutisk) behandling. At det bliver undersøgt og diskuteret, men det er også afgørende at vi ikke forfalder til en forfladiget og populistisk debat om emnet. Er man i tvivl om hvorvidt man modtager den rette behandling eller er utryg ved den, så bør man kontakte sin læge. Her er afgørelsen – læs og vurder selv: http://www.patientombuddet.dk/da/Publikationer/Nyheder/2013/Afgoerelse_PSAN.aspx

11.01.2014, Casehistorie: Stort Interview med Vibeke Nielsen, BT: ‘Jeg troede aldrig, jeg skulle blive rask’Et uddrag: “Kravet om at være perfekt over for kæresten og performe på jobbet blev for meget. Hun gik ned med depression. Medicin hjalp hende, men hun var længe i tvivl, om de omstridte lykkepiller var det rigtige for hende.” … “Den slanke 34-årige kvinde med de stærke blå øjne ser sund og rask ud. Sådan var det også dengang i efteråret 2010, da hendes verden pludseligt ramlede sammen” … “Medicinen hjalp. Straks efter, at Vibeke begyndte at tage antidepressivet Sertralin, fik hun fornemmelsen af at have det bedre, bl.a. lettede den konstante hovedpine. – Jeg tænkte ’yes’, nu sker der et eller andet, der gør en forskel. Nogenlunde samtidig stillede kommunen krav om, at hun skulle se en psykiater, hvis hun ville beholde sygedagpengene. Og det var endnu et skridt på vejen til at få det bedre: – Det var et kæmpe held. Han gjorde, at jeg ikke blev så bange for at tage medicin. Han gav mig det heller ikke bare. Vi snakkede om, hvordan jeg havde det, og hvad jeg lavede. Han hjalp mig meget, siger hun.” … “Det blev for alvor et vendepunkt, da hun meldte sig ind i en selvhjælpsgruppe i Depressionsforeningen. – Det blev ligesom et frirum for mig. Det var befriende at finde ud af, at der var andre, der havde det lige så slemt som mig. Det var jeg overbevist om, der ikke var. I dag tager Vibeke Nielsen stadig medicin. Hun har fået et nyt job som marketingschef, hvor hun snart har arbejdet et år. Hun er begyndt at se veninderne lige så meget som før, hun blev syg. Tilværelsen ser i det hele taget meget lysere ud. Hun er dog nervøs for, hvordan det bliver at trappe ud af medicinen” Det samlede interview kan anskaffes via det kongelige bibliotek

11.01.2014, Eget medie: DepressionsForeningen.dk: “Lykken er ikke et forhastet medicinstop” Lykken er ikke et forhastet medicinstop! Intern mediciner, professor Peter Gøtzsche skriver i sin kronik: ”Psykiatri på afveje” i Politiken d. 6. jan. 2014, at vi ville være bedre stillet hvis alle psykofarmaka blev fjernet. Det er brandærgerligt, at Peter Gøtzsche leverer så polemisk et udsagn. Det er svært at forestille sig, at selv Peter Gøtzsche i praksis ville kunne stå inde for en fjernelse af al medicin. Læs resten af artiklen artiklen her

10.01.2014, Udtalelse til Politiken, “1200 børn og teenagere får piller mod depression “ »Medicin hjælper mange, også børn og unge. Men der er stadig stor usikkerhed og diskussion om effekter og bivirkninger af antidepressiv medicin til den aldersgruppe, så det må og skal være specialister, der behandler børnene, men der er ikke nok børnepsykiatere«, siger (DepressionsForeningens, red.) sekretariatsleder Kasper Tingkær Læs hele artiklen her

08.01.2014, DR Artikel, “12 gode råd om depression til pårørende” Depressionsforeningens 12 gode råd til pårørende: – Tag først og fremmest sygdommen alvorligt. – Det er en reel sygdom på linje med alle andre sygdomme. – Sæt dig ind i, hvad depression er. Der findes mange hjemmesider – og foldere med information om sygdommen. – Hjælp den syge med at finde ud af, hvor og hvordan han/hun – kan finde professionel hjælp. – Planlæg gerne “færdigtpakkede” aktiviteter, hvor den syge kan – deltage uden at skulle tage stilling til indhold, transport osv. – Trøst den syge. F.eks. ved at sige: “Husk du bliver rask. – Sygdommen kan behandles.” Spar den syge for gode råd – som: “Hvis jeg var dig, så ville jeg…” Klik her for at læse resten af de 12 råd fra DepressionsForeningen

08.01.2014, Interviewet til DR’s artikel: “Tristhed eller Depression – sådan kender du forskel” “Vi kan alle have nogle symptomer, som kommer og går. Men en depression adskiller sig på to punkter. For det første så er symptomerne konstante igennem mindst 14 dage. Og så påvirker symptomerne ens hverdag og begrænser ens liv, siger Kasper Tingkær, der er sekretariatsleder i Depressionsforeningen.” … “Jo før man opdager depressionen og begynder behandlingen, jo større effekt har behandlingen. Så det gælder om at få taget problemerne i opløbet, inden de bliver så alvorlige, at de kræver flere års medicinsk behandling Klik her for at læse resten af DepressionsForeningens bidrag til artiklen

December 2013

23.12.2013, Udtalelse til Videnskab.dk’s artikel: “EPO giver depressive bedre hukommelse” Depressionsforening: Fortsat problemer efter depression tager af: Hos DepressionsForeningen har de inden for de seneste år oplevet flere henvendelser fra medlemmer, som lider af dårligere hukommelse. »Det er noget, som plager rigtig, rigtig mange, og vi bliver stadig mere opmærksomme på problemet,« siger Kasper Tingkær, der er sekretariatschef ved DepressionsForeningen. Og det er et stort problem for dem, der døjer med depressionen: »Det gør selvsagt både deres arbejde og deres almindelige dagligdagsliv sværere. Mange oplever, at de fortsat har problemer med at huske, selv efter at depression så at sige har forladt kroppen.« … »Selvom en masse modtager terapi, så virker det ikke lige godt hele tiden. Det er ikke utænkeligt, at hukommelsesbesvær er med til at besværliggøre behandlingen – det giver meget god mening,« … »Det afgørende er, at vi får undersøgt de nye ting, som kommer frem, og så bruger det til at sætte ind der, hvor det vil være virksomt.« Klik her for at læse hele artiklen

19.12.2013, Udtalelse til P1 Radioavis, kl. 12:08:37, “Varighedsbegrænsningen fjernes” Sygemeldte skal efter 5 måneder have revurderet om de skal fortsætte på sygedapenge eller om de skal i jobafklaringsforløb og modtage en lavere ydelse, der svarer til kontakthjælp. I DepressionsForeningen er man bekymrede for, at det er deres medlemmer, der udgør den gruppe af patienter, der efter 5 måneder ikke længere kan få sygedagpenge. Det fortæller Sekretariatschef i DepressionsForeningen, Kasper Tingkær: “Vi er bekymrede for om det er mennesker med psykiske lidelser, som fx depression, der risikerer at falde ud af at denne sygedagpengeordning og efter 5 måneder kommer ned på en meget lavere ydelse. Vi ser i dag at man ikke tager lidelserne alvorligt” Lyt her

11.12.2014 Udtalelse til Ritzau, bragt af Avisen.dk: “Hviletid for langtidssyge halveres” “Depressionsforeningen kritiserer også jobcentrenes manglende viden. Formanden frygter, at et stigende antal sager vil gå i hårdknude, fordi deprimerede ikke kan overskue at møde hos kommunen tre til fem uger efter første sygedag. “Kommunen kan kun hjælpe et deprimeret menneske, hvis sagsbehandlerne lærer sygdommen at kende. Mange deprimerede har svært ved at tale med en sagsbehandler, der bare prøver at presse dem tilbage på jobbet,” siger Bodil Kornbek. Hun mener dog, at en tidligere indsats kan hjælpe mod den angst, som mange føler for at miste jobbet, mens de er syge. Formanden håber derfor, at reformen kombineres med en bedre uddannelse af de kommunale sagsbehandlere.Klik her for at læse artiklen 9.12.2014, Citeret i Vejle Amts Folkeblad: “Få psykiatri på nettet” “Internetpsykiatri mod depression har premiere i dag. Depressionsforeningen tager positivt mod ideen…. Det nye tiltag bliver positivt modtaget af patientforeningerne, men også med lidt skepsis. Depressionsforeningen i Syddanmark har i sit høringssvar skrevet, at det vil være “en afgørende forbedring”, hvis bopælen ikke længere afgør, om man kan få den relevante hjælp. “Telepsykiatri vil bestemt være en fordel her. Men mange svært deprimerede vil formentlig ikke kunne bruge for eksempel videokonference, og blandt især ældre patienter vil der være en del, som ikke mestrer den tekniske kunnen, og ikke fungerer godt nok kognitivt set til at kunne lære det. Her skal der være hjælp at hente”, skriver foreningen.”

Skriv til sekretariat@depressionsforeningen.dk, hvis du ønsker at se en bestemt artikel, som DepressionsForeningen har skrevet eller bidraget til, som ikke er oplistet her.

 

Aktuelle nyheder i medierne om især depression og bipolar lidelse

Facebooktwitterlinkedin