Unge voksne, psykiatri og selvmordsforebyggelse
En fælles samtale om, hvordan hjælpen kan blive mere sammenhængende, rettidig og ungevenlig.
Unge voksne, psykiatri og selvmordsforebyggelse
En fælles samtale om, hvordan hjælpen kan blive mere sammenhængende, rettidig og ungevenlig.
LISE · SARAHS MOR Unge voksne, psykiatri og selvmordsforebyggelse
En fælles samtale om, hvordan hjælpen kan blive mere sammenhængende, rettidig og ungevenlig.
Kampen for en bedre psykiatri for unge voksne mellem 18 og 30 år.
Deltag i vores Stormøde på Christiansborg
den 10. september – Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse – og skab forandring sammen med unge selv samt specialister i psykiatri, repræsentanter fra civilsamfundet og politikere.
En ny bevægelse er startet i Danmark! Kampen for en bedre psykiatri for de unge voksne mellem 18 og 30 år.
Deltag i vores Stormøde på Christiansborg
den 10. september – Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse – og skab forandring sammen med unge selv, professionelle fra psykiatrien, repræsentanter fra civilsamfundet og politikere.
Med afsæt i Sarahs fortælling fra DR-Dokumentaren “Hvem griber Sarah?” samler vi 20 unge voksne med erfaringer fra psykiatrien samt eksperter på området, beslutningstagere, repræsentanter fra civilsamfundet.
Vi ønsker en sjælden, men åben dialog på tværs af aldre, grænser og ekspertområder i de 5 Samtalesaloner. Sammen forsøger vi derved at finde én fælles retning og indsats og komme med konkrete anbefalinger, som vi overrækker til psykiatriordførerne ved Folketingets Åbning.
Ambitionen for dagen er at skabe en betydningsfuld dialog med en stærk UNGE-båret stemme. Dagen bliver med unge, ikke om unge!
SamtalesalonerEksperter og stemmerBaggrundTilmelding til stormødet
Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet!
Peter Westermann
Lise Dam
”Jeg har akut brug for hjælp. Ingen har ansvaret for mig!”
Fra Sarah Dams dagbog
På mødet deler vi os op i 5 samtalesaloner og bruger 60 minutter på vigtige problemstillinger, når vi skal indrette fremtidens psykiatri. Alle saloner bliver afholdt samtidig. Hver salon har én rammesætter, én facilitator og én ung med erfaring fra psykiatrien. Samtaler og konklusioner sammenfattes i 3 anbefalinger.
Salon
1
Rette hjælp og diagnose
På 3,5 måneder mødte Sarah 6 forskellige behandlere og blev præsenteret for 4 forskellige diagnoser. Mange unge oplever et fragmenteret system præget af ventetid, skiftende kontaktpersoner og uklar ansvarsplacering.
Salon
2
Tilbagefald og hurtig hjælp
Et år før Sarah døde af sin depression, havde hun afsluttet et vellykket forløb. Hun fik afslag på at komme tilbage til samme tilbud. Tilbagefald er en velkendt del af et sygdomsforløb – men hjælpen er ikke organiseret til at gribe de unge i tide. De oplever at starte forfra i systemet uden adgang til kendte relationer.
Salon
3
Ungevenlig psykiatri
Sarah var indlagt på en åben psykiatrisk afdeling. Hun var 22 år og midt i sit ungdomsliv. Men afdelingen var på ingen måder indrettet til unge. De fleste patienter var langt ældre og kronisk syge, hvilket gjorde det svært for hende at spejle sig og føle sig hjemme. Unge i alderen 18-30 år befinder sig i en særlig livsfase. Alligevel møder mange et system, der enten er indrettet til børn eller til voksne.
Salon
4
Helhedsorienterede løsninger
Sarah såvel som mange andre unge med psykiske lidelser oplever, at hjælpen fokuseres forholdsvis snævert på medicinsk behandling og samtaler, mens støtte til hverdagsliv, uddannelse, fællesskaber og hvad der ellers er vigtigt for de unge, ikke er en del af indsatsen. I psykiatriens 10 årsplan peges der på behovet for mere helhedsorienterede indsatser, bedre tværfagligt samarbejde og inddragelse af civilsamfund og alternative tilgange.
Salon
5
At blive set og lyttet til
Samtalen med unge om deres tanker om at dø, er en af de meget afgørende, og samtidig en af de svære opgaver i psykiatrien. Den danner grundlag for både risikovurdering og den videre hjælp. Derfor har samtalen stor betydning for, om den unge oplever tillid, tryghed og reel støtte. Både unge og fagpersoner peger på, at disse samtaler i praksis ikke altid fungerer optimalt. De kan opleves som skematiske og standardiserede, svære at være ærlig i og i høj grad afhængige af relationen og den tillid, der opstår i situationen.
Stormøde på Christiansborg
Mød nogle af de faglige, politiske og personlige stemmer, der deltager i stormødet på Christiansborg.
Initiativtager
Mor til Sarah
Lektor på Sygeplejerskeuddannelsen
Bestyrelsesmedlem i DepressionsForeningen
Lise arbejder til dagligt med at uddanne sygeplejersker. Hendes hjerte føler med og brænder for de unge, så ethvert ungt menneske, som bliver alvorligt syg eller dør af sin psykiske sygdom, er ét for meget. Lise ønsker, at vi skal handle nu i forhold til de unge voksne, så vi får skabt en stærk unge-venlig psykiatri. Først og fremmest ved at lytte til de unge. Og ved at tænke i helhedsorienterede løsninger, i et styrket samarbejde mellem kommune, region og civilsamfund.
Initiativtager
Formand for DepressionsForeningen
Statsrevisor, SF
Flere og flere unge mennesker kæmper med angst og depression, og dét kræver langt større national bevågenhed. Psykisk sygdom påvirker alle involverede - den enkelte, familierne og pårørende - men også hele vores samfund kan mærke følgerne af depression økonomisk og socialt. Peter kæmper for, at vi i Danmark skal tage udviklingen meget alvorligt og sætte kraftfuldt ind for at forebygge og behandle tidligere.
Egenfortælling
Influencer, foredragsholder og debattør
Agnes brænder for en psykiatri, der ser hele mennesket og ikke kun diagnoser. Hun oplevede selv, at traumer blev overset, at hendes behandlingsforløb gav hende det værre, og at hendes bedring først begyndte, da hun fandt andre veje end dem, hun blev tilbudt. Derfor kæmper Agnes for en mere traumebevidst tilgang til psykisk lidelse, bedre støtte til udtrapning af medicin og et grundlæggende opgør med den måde, vi forstår og behandler psykisk lidelse på i dag.
Afsluttende oplæg
Professor i psykiatri, Københavns Universitet
Merete er internationalt anerkendt for sin forskning inden for ungepsykiatri. Hendes arbejde fokuserer især på tidlig opsporing, bedre behandlingsmodeller og forebyggelse af selvmordsadfærd blandt unge.
Egenfortælling
Forfatter og debattør
Peter vil fortælle om sin rejse ind i at blive alvorligt psykisk syg og indlagt på en lukket, psykiatrisk afdeling - herunder hvilke fordomme han havde om psykiatrien og behandlingsformerne, og som mange måske har. Han vil berette om at blive helbredt på en måde, der lignede et mirakel, og om at have skiftet syn på psykiatri, psykisk sygdom - og sig selv.
Oplæg om 10-årsplanen og rammesætter salon 2
Faglig direktør i Danske Regioner
Fra 2021-22 var Helene formand for følgegruppen, der udarbejdede det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien. Det er åbenlyst, at der er mange udfordringer for sundhedsvæsenet de kommende år, og regionerne spiller en helt afgørende rolle. Helene glæder sig til at være med til at udvikle sundhedsvæsenet og bidrage til, at borgerne kan have tillid til, at de får den bedst mulige behandling.
Rammesætter salon 1
Programdirektør, professor, ph.d., MPA, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland
Jan har fokus på psykisk mistrivsel og psykisk sygdom blandt børn og unge. Det emne repræsenterer ét af de største folkesundhedsproblemer i Danmark. Der er et stort behov for, at den unge får den rette hjælp på det rette niveau til det rette tidspunkt. Når hjælpen udebliver, kan det få fatale konsekvenser for den unge og dennes familie.
Rammesætter salon 3
Socialpsykolog og programleder i Nationalt Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer
Jeg arbejder med at skabe rummelige rammer på uddannelserne, der understøtter unges oplevelse af at høre til og er først og fremmest optaget af, hvordan vi kan finde strukturelle svar på udfordringer, der alt for ofte placeres hos den enkelte. Forståelse for tilhørsforhold, overgange og svære livsvilkår er for mig at se afgørende ingredienser.
Rammesætter salon 4
Psykiater og direktør i Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed
Det er vigtigt at løfte psykiatrien ved at tænke nyt og mere helhedsorienteret i en logik, der følger det enkelte menneske og fokuserer på trivsel, forebyggelse og rehabilitering. For hvem er jeg med en diagnose? Hvem er jeg i forhold til min familie og venner? Tør jeg fortsat drømme om de samme ting? Birgit mener, at kunstneriske interventioner kan tilbyde et fælles tredje, hvor unge kan mødes uden om sygdommen og samles om alt det almenmenneskelige.
Rammesætter salon 5
Psykiater, dr.med. og professor emeritus ved Københavns Universitet
Bent Rosenbaum er en af Danmarks mest erfarne psykiatere og har gennem hele sit virke arbejdet for en psykiatri, der ser hele mennesket og ikke kun diagnosen. Han har været overlæge ved Psykiatrisk Center København og tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Oplæg
DR-dokumentar
Journalist, dokumentarist, forfatter
Vibeke er en erfaren DR-dokumentarist, der står bag en række dokumentarer. Hun er tilrettelægger af DR-dokumentaren "Hvem griber Sarah?".
Politisk vært
Medlem af Folketinget, Radikale Venstre
Thomas vil med sin rolle som nyvalgt folketingsmedlem styrke psykiatrien og tage et opgør med den historiske underprioritering af mental sundhed. Han mener ikke, at unge borgere med psykisk sygdom hører hjemme på lange ventelister, men fortjener hurtig og effektiv behandling.
Er du en ung voksen og i krise eller har tanker om selvmord eller selvskade, så sig det til nogen.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.
Hvis du er i akut livsfare, skal du altid ringe 1-1-2.
