Hver dag begår to personer selvmord – den ene har en depression

I
Forskere har gennem mange år søgt forklaringer på selvmordsadfærd. Men der er intet klart mønster. Center for Selvmordsforskning viser i en ny rapport, at det er forskelligt fra person til person, hvilke omstændigheder og livsbegivenheder, der udløser et selvmordsforsøg. Ligesom personer håndterer omstændigheder forskelligt, er der altid flere belastende og beskyttende faktorer på spil samtidigt, og tilstedeværelsen af én risikofaktor kan ikke isoleres som endegyldig årsag til selvmord eller selvmordsforsøg. Selvmord foregår ligeledes blandt begge køn, i alle aldre og i alle socialgrupper.
Beskæftigelse beskytter
Det er dog også en række faktorer, der er mere fremtrædende end andre. Mange selvmordsforsøg begås således af personer, der er enten under uddannelse, førtidspensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Fælles for dem er, at de ikke er i beskæftigelse. Resultaterne viser ligeledes, at der forekommer flest selvmordsforsøg blandt personer, der er enlige, og blandt personer der har en lav indkomst.
Desuden bruger kvinder ofte selvmordsforsøg til at signalere, at de har brug for hjælp. Mænd benytter i stedet selvmord som løsning på et konkret problem. Derfor lykkes mænd også i mange flere tilfælde med at gennemføre selvmord.
Selvmordsforsøg og psykisk sygdom er tæt forbundet
Den hyppigst forekommene faktor for selvmordsforsøg blandt både mænd og kvinder er psykisk sygdom. Det skønnes, at halvdelen af selvmord bliver begået af personer med en depression. Selvmordstanker optræder ofte og formentlig i over halvdelen af depressionstilfælde.
Jo flere tilbagevendende depressioner, jo større risiko for selvmord. Risikoen er også større, hvis den depressionsramte samtidig lider af en anden sygdom eller har et misbrug af alkohol, medicin eller eurofriserende stoffer.
Ifølge Center for Selvmordsforskning ligger en indlæggelse på psykiatrisk afdeling forud for 32 % af de registrerede selvmordsforsøg. Depression, bipolar lidelse og angst øger risikoen for et selvmordsforsøg med 22 gange. Er der tale om en kombination af affektive lidelser og angst, forøges risikoen yderligere. Internationale studier bekræfter endvidere, at psykisk sygdom er en risikofaktor blandt begge køn og i alle aldersgrupper.
Resultater viser ikke øget selvmordsrisiko ved medicinforbrug
Den igangværende debat om, hvorvidt medicin øger risikoen for selvmord er langt fra overstået. Hos Center for Selvmordsforskning ser de en sammenhæng mellem selvmordsforsøg og visse receptpligtige mediciner. En stor del af registrerede selvmordsforsøg foregår blandt mennesker, som netop har fået udskrevet recepter på sovemedicin, beroligende eller antipsykotisk medicin. Konklusionen er, at personer med et sådant medicinforbrug har 15 gange større risiko for selvmord. Dog tyder intet på, at det ikke i ligeså høj grad skyldes de lidelser, der har ført til receptudskrivelsen i første omgang.
En del selvmordsforsøg foretages under påvirkning. Det kan både være alkohol, medicin og euforiserende stoffer. Denne påvirkning kan få personer til at handle i affekt. I andre tilfælde giver påvirkningen modet til at udføre et allerede planlagt selvmord.
Læs også: Manglende hjælp overfor selvmordstruede kan koste liv
Har du selvmordstanker? Få hjælp her!