Kunne du tænke dig at komme på kurser i fx konflikthåndtering, fundraising, rådgivning eller krisepsykologi?

Mandag den 22. februar klokken 18.00 åbner Center for Frivilligt Socialt Arbejde for tilmelding til årets kurser. Årets program indeholder masser af spændende kurser, som vi selvfølgelig gerne vil dele med jer. Måske nogle af jer har lyst til at benytte nogle af centrets mange gode tilbud?

Du finder årets kursuskatalog ved at følge dette link: http://kurser.frivillighed.dk/

Det er gratis at deltage i langt de fleste kurser, men du skal selv betale din transport til og fra kurset. Foreningen har ikke mulighed for at refundere dine udlæg.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde gennemgår og godkender hver enkelt tilmelding i forhold til, om man er i målgruppen for det enkelte kursus og forbeholder sig retten til at afvise tilmeldinger.

Bemærk, at Center for Frivilligt Socialt Arbejde opkræver et gebyr på 225 kr., såfremt du melder afbud senere end 14 dage før kurset finder sted. Du hæfter selv for dette beløb.

Tilmeldingerne bliver imødekommet i den rækkefølge, centret modtager dem – så tøv ikke, hvis du har lyst til at komme afsted. Der er ofte rift om pladserne.

Af Mette Prangsgaard Andersen

Facebooktwitterlinkedin