Lars svømmer danmark rundt

LARS SIMONSEN og hans familie elsker eventyr, og I husker måske vores beretninger fra sidste år hvor Lars begyndte på et eventyr om at Svømme Danmark rundt med sin mor Ilse ved sin side som bla følger med i havkajak eller på gåben langs kysten.

Bølgerne i Kattegat satte i oktober sidste år eventyret på pause, men nu er Lars i gang igen og for fulde kraft. Han Krydsede Kattegat 31. maj og rundede 25. juni 900 km da han ankom til Helgoland Badeanstalt ved Amager Strandpark.

Hele ruten ses her: https://livetergodtfolgos.dk/2018/03/01/danmarks-maaske-stoerste-udfordring/

Lars og Ilse vil som beskrevet i vores første beretning bruge turen til at sætte fokus på Julemærkefonden og DepressionsForeningens arbejde. ”Min mor har kæmpet med depression i mange år og har været indlagt flere gange. Ud over dette har begge mine lillebrødre kæmpet med depression. Derfor giver det rigtig god mening for os at støtte op om disse to fantastiske organisationer, som gør en stor forskel for mange mennesker” siger Lars. De har også startet en pengedonation til fordel for de to organisationer: https://dk.betternow.org/en/fundraisers/swim-denmark1

I løbet af turen vil Lars og Ilse meget gerne lave nogle arrangementer i samarbejde med lokale grupper fra DepressionsForeningen og Julemærkefonden. Måske er der nogen, der har lyst til at svømme eller sejle med på lidt af turen med Lars og Ilse? Leise fra DepressionsForeningens bestyrelsen nåede fx at følge Lars’ svømmetur et stykke i kajak ved Dragør.

Man kan også invitere Lars til at holde et kort oplæg om turen, og de modtager vældigt gerne invitationer til indkvartering. Hvis I går med ombord i projektet, så tag gerne kontakt til den lokale presse forud for besøget, så mange flere hører om Lars og Ilses store eventyr. Sekretariatet hjælper gerne med at lave dette benarbejde sammen med jer. Har du lyst til at komme ud og heppe på Lars fx på Sydsjælland, Sydfyn eller Sønderjylland, kan du også skriv en besked til os vha. facebook messenger.

Du kan følge Lars på dette kort, der opdateres live, når han svømmer:
https://share.findmespot.com/shared/faces/viewspots.jsp?glId=0NvGymqp2dERT5i7NPXIb2KbqmrPFPWbT

DepressionsForeningen er glad for at eventyret er fortsat, og ønsker Lars, Ilse og resten af familien god vind.

Følg dem på facebook: http://facebook.com/lifeisgoodfollowus/ eller deres hjemmeside: https://livetergodtfolgos.dk/2018/03/01/danmarks-maaske-stoerste-udfordring/

 

Hvis du også vil støtte Julemærke Fonden, så er linket her:
https://dk.betternow.org/en/fundraisers/swim-denmark

Facebooktwitterlinkedin