GØR EN FORSKEL

Leder af lokal selvhjælpsgruppe 

Hvad er en selvhjælpsgruppe?

Selvhjælpsgrupper er en vigtig del af DepressionsForeningens lokale arbejde. I en selvhjælpsgruppe møder man ligesindede, udveksler erfaringer og støtter hinanden. Det kan være en stor øjenåbner at opdage, at man ikke er alene. Mange oplever også, at det er utroligt givende at tale med andre om det, der er svært.

Selvhjælpsgrupperne er ikke et behandlingstilbud, men et godt supplement til behandling, hvor man både hjælper sig selv og andre.

Hvor ofte mødes grupperne?

Selvhjælpsgrupperne mødes en fast hverdagsaften hver anden uge typisk kl. 19-21. DepressionsForeningens frivillige gruppeledere arbejder så vidt muligt sammen to og to, så du har en at sparre med.

Hvad er dine opgaver som gruppeleder?

      • Sikre gode, trygge rammer for gruppens møder

      • Facilitere støttende samtaler mellem deltagerne

      • Gøre mødelokalet klar og sørge for drikkevarer

      • Besvare henvendelser fra interesserede deltagere og tage godt imod nye deltagere

      • Være med til at udbrede kendskabet til tilbuddet i dit område

    Hvem leder vi efter?

    Selvhjælpsgrupperne arbejder ud fra en peer-to-peer tilgang. Derfor skal du som gruppeleder have erfaringer med depression eller bipolar lidelse, enten fra dig selv eller dine nærmeste pårørende. En relevant faglig baggrund og/eller erhvervserfaring, i forhold til at tale med mennesker i en svær situation, er et klart plus, men ikke et krav.

    Som gruppeleder skal du også:

        • Være rummelig, psykisk robust og have overskud til at støtte andre

        • Kunne arbejde selvstændigt og koordinere med sekretariatet typisk via tlf., mail eller web

        • Arbejde ud fra DepressionsForeningens retningslinjer og værdigrundlag

        • Kunne blive hos os i minimum et år

      Som gruppeleder får du:

          • Stor indsigt og et mere nuanceret perspektiv på psykisk sygdom.

          • Meningsfuldhed ved at kunne være der for andre, som har brug for det.

          • Støtte fra DepressionsForeningens sekretariat, så du er godt klædt på og i trygge hænder.

          • Et netværk af dygtige og dedikerede frivilligkolleger til at sparre med

        • Adgang til at deltage i DepressionsForeningens kurser og arrangementer for frivillige

        Sådan ansøger du

        Udfyld formularen nederst på siden for at ansøge eller stille spørgsmål. 

        Du er velkommen til at kontakte projektleder Hanne Müller på mail hanne@depressionsforeningen.dk eller telefon 53 52 18 38, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere.

        Vi glæder os til at høre fra dig!

        1Motivation
        2Kontakt information

        Udforsk vores frivilligområder

        Som frivillig i DepressionsForeningen kan du være med til at gøre en positiv forskel for en masse mennesker. 

        En hånd holder en telefon udenfor.

        Frivillig på DepressionsLinien

        Er du god til at lytte, og ønsker du at bruge dine egne erfaringer med depression eller bipolar lidelse i samtaler med andre sygdomsramte og pårørende?

        Frivillig på SocialrådgiverLinien

        Er du uddannet socialrådgiver eller er i gang med at blive det? Kender du lidt til depression og bipolar lidelse og de sagsbehandlingsproblemer, der hyppigt opstår i kølvandet på disse sygdomme?

        Frivillig kommunikations medarbejder

        Er du kreativ, og har flair for formidling? Har du lyst til at udvikle spændende indhold til vores platforme? Bliv en del af vores kommunikationsteam!

        Naturfrivillig

        Elsker du at være i naturen og dele dens glæder med andre? Har du lyst til at skabe fællesskab gennem spændende ture i grønne omgivelser?

        Frivillig i social café

        Er du god til at lytte og til at skabe en hyggelig atmosfære? Så skal du overveje at blive frivillig i vores sociale cafeer: Café Blom i København, Café Høk i Aalborg, Café ODA i Odense eller Café ODA i Aarhus.

        Leder af selvhjælpsgruppe

        Er du imødekommende og god til at give plads? Har du lyst til at skabe et unikt rum, hvor mennesker med depression, bipolar lidelse og deres pårørende kan møde ligesindede?

        Event-frivillig

        Vil du være med til at skabe interessante og inspirerende events? Har du lyst til at gøre en forskel og skabe gode oplevelser for andre?

        Frivillig på sommerhøjskolen

        Ønsker du at opleve en dejlig højskoleuge på smukke Fyn, mens du gør en forskel for andre? Vil du være med til at skabe fællesskab, tryghed og gode oplevelser for deltagerne?