Lones fornemmelse for gener

Som genernes Smilla tager Lone Frank med sin bog ”Mit smukke genom” os langt ind i hendes egen arvemasse og på jagt efter hendes depressioners bagmænd og medskyldige. Det giver indsigt i depressionens rødder på en både klog og underholdende måde.

Af Eva Tingkær

Lone Franks mor havde en livslang depression, hendes mormor led af depressioner og Lone Franks far var maniodepressiv. Derfor har journalisten og biologen Lone Frank bestyrket mistanke om, at hendes gener står bag hendes egne tre behandlingskrævende depressioner.
Det er et af de mange afsæt for hendes nærmest navlepillende, nørdede interesse for gener. Nærmest på trods lykkes det hende at gøre rejsen ind i hendes eget genom og ud i genforskningen til en lige så stor page turner som en veldrejet krimi.

I en blanding af godt sprog, hudløs ærlighed og en tydelig kærlighed til biologien giver hun os andre lægmænd en chance for at forstå, de muligheder, som vi hver især har for at lære os selv at kende. For i USA kan man købe gentest i supermarkedet, firmaer kan tjekke ens sandsynlighed for at få kræft, eller om man eventuelt skulle nedstamme fra Afrika.
Lone Frank tester undervejs sit eget genom for både kræftrisiko, ophav, og hvordan hendes gener og depressioner hænger sammen. Bogen er dejlig fri for moraliseren, men forholder sig åbent til, det kolossale etiske minefelt, som det det uvilkårligt er, at vi kan teste os selv eller ufødte fostre for om, vi er disponerede for alt fra kræft til alzheimer.

Generne er medskyldige

Hun interviewer undervejs nogle af fremmeste eller mere kontroversielle genforskere verden over, og trods det svære stof og mange fagudtryk er det temmelig underholdende. Langsomt bevæger hun sig tættere og tættere på genernes medskyldighed i depressioner, og her lever bogen virkelig.
Hun tager sine læsere med ud i det endnu kun svagt udforskede territorium, der med et fagudtryk hedder epigenetik. Det handler forenklet om, at depressionen kan sidde i generne, men vores opvækst, vores opdragelse, og det miljø vi er vokset op i, afgør, hvor stor en rolle depressionen spiller i vores liv.
Generne er med andre ord ikke en lonely rider, men opererer forskelligt alt efter, hvordan vores liv former sig. Lone Frank omsætter det omløftende til, at vores gener ikke er en spændetrøje, men en blød sweater, som man også selv har mulighed for at forme, hvis man vel at mærke kender det mønster, den er strikket efter.

Lone Frank
”Mit smukke genom – historier fra genetikkens overdrev”
Gyldendal, 308 sider, 228 kr.