Medicin har størst effekt på alvorlige depressioner
Antidepressiv
Forskere fra University of Pennsylvania undersøgte data fra seks andre studier, hvor i alt 718 voksne patienter deltog. Tre af studierne omhandlede SSRI-præparatet paroxetin, mens de andre tre studier undersøgte det tricykliske lægemiddel imipramin.
Effekten af medicinen hos patienter med milde eller moderate symptomer på depression, varierede i undersøgelsen fra ikke-eksisterende til ringe. Hos patienter med svære depressioner, kunne man registrere en væsentlig effekt.
Forskernes konklusion er derfor, at det kræver depressionssymptomer af en overraskende høj sværhedsgrad, før den antidepressive medicin har en signifikant effekt.
Kilde: Steffen Bang Nielsen, Dagens Medicin, 7.01.2010
Skriv et svar