Mennesker med affektive lidelser har større risiko for COVID-19

At have en psykisk lidelse kan være en risikofaktor for alvorlig COVID-19-infektion. En ny analyse fra det ansete britiske tidsskrift The Lancet viser, at personer med alvorlige psykiske lidelser oftere bliver indlagt på hos-pital med COVID-19 infektion, og har højere risiko for at dø af den. Det gælder især for mennesker med affektive lidelser (depression og bipolar lidelse) og i endnu højere grad for psykotiske sygdomme.

En ny metaanalyse, publiceret i fagbladet Lancet Psychiatry i sidste måned, har påvist en sammenhæng mellem psykiatriske lidelser og større risiko for at få COVID-19, og ikke bare at blive indlagt, men også øget risiko for at havne på intensiv og dø af sygdommen. Analysen har samlet data fra alle studier, der har set på covid-19-forløb hos patienter med psykiatriske lidelser sammenlignet med personer uden psykiatriske lidelser.

Professor og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet, Michael Eriksen Benros er en af forskerne bag studiet. Til Sundhedspolitisk Tidsskrift udtaler han at ”Psykiatriske lidelser var både forbundet med en højere risiko for at få en COVID-19-infektion, der krævede hospitalsbehandling, samt en højere dødelighed efter en COVID-19-infektion.

Analyserne viste, at når man har psykisk sygdom er risikoen for at få en COVID-19-infektion næsten fordoblet. Efter justeringer i analysen for bl.a. komorbiditeter (at patienten har andre sygdomme, red.), var det primært psykotiske lidelser, men også affektive lidelser, som var forbundet med en øget risiko. Ifølge Michael Eriksen Benros var psykotiske lidelser stadig forbundet med en 68% forøget risiko for at dø efter en COVID-19-infek-tion, selv når man tog højde for komorbiditet.

For DepressionsForeningen er det endnu et rødt flag, der peger på, at psykiske sygdomme skal tages mere alvorligt.

– Når en undersøgelse viser, at mennesker, der tager antidepressiv medicin, er i større risiko for at få COVID-19 og muligvis blive meget alvorligt syge af det, så er det i sig selv forfærdeligt, for det vender den tunge ende nedad, siger generalsekretær Morten Ronnenberg Møller, og fortsætter:

– Men det peger på et underliggende problem: Alle er enige om, at vi skal gøre noget for den mentale sundhed, men det aspekt er det første til at blive udskudt, når vi har problemer med somatisk sundhed. Vi kommer ikke videre, før vi som samfund anerkender, at vi er nødt til at tage en holistisk tilgang til begrebet sundhed. Der er både et voldsomt misforhold mellem de ressourcer, der bliver stillet til rådighed for mental og fysisk sundhed og samtidig glemmer vi ofte den sociale dimension. Resultatet ser vi i undersøgelser som den her, hvor der observeres en overdødelighed blandt mennesker med psykisk lidelse, siger han.

Patienter med svære psykiske lidelser er også en risikogruppe
For forskergruppen bag artiklen i Lancet betød resultaterne også, at de pressede på for at få skabt mere ligeværdighed mellem somatik og psykiatri. De havde samlet de første resultater sammen allerede i starten af 2020 og disse resultater førte til deres første artikel, som omhandlede sammenhængene mellem alvorlig psykisk sygdom og europæiske COVID-19-vaccinationsstrategier. Her fremhævede professor Michael Eriksen Benros, at når risikoen for at få COVID-19-infektion er så høj, så burde patienter med svære psykiske lidelser tilbydes vaccination på linje med andre sammenlignelige risikogrupper og på samme vilkår.

”På daværende tidspunkt var disse patientgrupper ikke med under prioriteringsgrupper i de fleste landes vaccinationsstrategi. Men heldigvis blev også patienter med alvorlige psykiatriske lidelser, særligt psykotiske lidelser, efterfølgende inkluderet i de tidlige vaccinationsprogrammer rundt omkring i verden,” siger han.

De studier, som er inkluderet i denne artikel, er fra inden vaccinernes udrulning. Derfor, nævner Michael Eriksen Benros, er det også vigtigt at følge med i, om vi ser den samme beskyttende effekt af vaccinerne hos dem med alvorlige psykiske lidelser, som hos dem, der deltog i studierne, som vaccinernes effekttal bygger på.

Du kan læse det originale studie her
Du kan læse studiet om vaccinationsstrategier her