Mød en frivillig

Karen Margrete Nielsen har i mere end ti år været en utroligt aktiv frivillig med politisk arbejde i DepressionsForeningen. Blandt andet som kontaktperson for lokalgruppen i Odense og formand for foreningen, har hun skabt sig et stort netværk i Odense og omegn. Et netværk, som hun aktivt bruger for at forbedre muligheder og vilkår for mennesker med depression og bipolar lidelse.

Navn: Karen Margrete Nielsen

Alder: 63 år

Bopæl: Odense

Hvad er dine egne erfaringer med depression eller bipolar lidelse?
Jeg har selv haft flere depressioner og har med tiden fundet ud af, at jeg faktisk har bipolar lidelse type to.

Hvordan startede du som frivillig?
Jeg var stoppet med at arbejde på grund af depressioner. I stedet var jeg gået i gang med en uddannelse tilbage i 2004, og på dén læste jeg sammen med nogle, der havde startet en lokalgruppe i Odense. Der gik et halvt år, inden jeg kom ned i gruppen, men da jeg endelig kom af sted, var jeg rigtig glad for at være der.
Jeg blev involveret som frivillig og var med til at bygge gruppen op. Vi blev hurtigt mange flere, og jeg blev kontaktperson for en stor gruppe, der mødtes hver uge.

Hvad har du lavet som frivillig igennem årene?
Ud over det lokale arbejde i Odense med at være kontaktperson i lokalgruppen og bl.a. arrangere foredrag mm., blev jeg spurgt, om jeg ville stille op til bestyrelsen i 2005.
Da den daværende formand stoppede, endte jeg med at overtage posten, og så tog det ene det andet, og jeg var formand indtil 2013.

Hvad laver du nu som frivillig?
Man kan godt betegne mig som politisk motiveret frivillig. Jeg har opbygget et stort netværk, som jeg bruger til at præge beslutningstagere i Odense og omegn, og jeg sider pt. i otte-ni udvalg, hvor jeg gør mit for at forbedre vilkårene for mennesker med depression og bipolar lidelse. Jeg er ikke længere kontaktperson på en specifik gruppe, men jeg er en del af en lille styregruppe for de tre grupper i Odense og holder trådene samlet som en stor edderkop. Blandt andet laver vi arrangementer og sørger for at søge midler i fællesskab.

Er der noget, du er særlig stolt af at have lavet som frivillig?
Jeg er stolt af, at jeg er lykkedes med at få foden inden for i systemet. I kommunen og i Region Syd anses DepressionsForeningen for at være en seriøs samarbejdspartner, hvis’ holdning er vigtig. Derfor bliver vi inviteret med, når der skal tages beslutninger.

Hvad får du ud af at være frivillig?
Det, der stadig driver mig den dag i dag, er social indignation. Jeg har selv oplevet ikke at komme i behandling i tide, og det kunne jeg vælge at gå og være bitter over, men i stedet har jeg valgt at tage kampen op. Jeg har i stedet valgt at arbejde for, at det ikke kommer til at ske for andre. Jeg vil gerne nedsætte behandlingstiden og forbedre systemet. For det er simpelthen ikke godt nok.

Tror du, at det hjælper din egen situation at være frivillig?
Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan jeg ville have det, hvis jeg ikke havde det her. Jeg har brug for noget at gå op i og tage mig til, ellers bliver jeg skør. Derfor tror jeg, at det hjælper mig at være politisk aktiv. Og så har jeg jo mødt en masse spændende og søde mennesker igennem mit frivillige arbejde, så det er også en stor fordel.

Har du nogle råd til andre frivillige?
Jeg synes, at det er vigtigt at huske på, at man kan definere sit frivillige arbejde efter, hvor man har sine styrker og evner. Det er virkelig vigtigt at huske, at det skal være sjovt at være frivillig i DepressionsForeningen, så man skal finde ud af, hvad man er god til og får energi af. Og så skal man være realistisk omkring, hvor meget man magter.