Mød en frivillig – Marie Oksbjerg Mikkelsen

Marie Oksbjerg Mikkelsen var med som frivillig på DepressionsForeningens sommerhøjskole denne sommer. Det blev en på alle måder varm oplevelse for Marie. Her fortæller hun om vejen til at blive frivillig i DepressionsForeningen og hvad det gav hende personligt at være på sommerhøjskolens frivillighold.

Hvad består dit arbejde i som frivillig?
Jeg har været frivillig denne sommer ved DepressionsForeningens årlige sommerhøjskole på Nordfyns Højskole. Jeg var en del af et hold af otte frivillige, som havde til opgave at skabe et godt forløb for højskolens kursister. Vi havde hver især mange forskellige opgaver i løbet af ugen. Mine hovedopgaver var primært at fotografere, at organisere morgenaktiviteter som f.eks. cykelture til Bogense, hvor man kunne få en morgendukkert i havnen og at snakke med kursister, der havde brug for et lyttende øre. Jeg lærte meget af de samtaler, jeg havde med kursisterne og var rigtig glad for denne opsøgende opgave. Jeg var også med til at lave en brætspilcafé og forberede den afsluttende sommerfest.

Hvorfor er du frivillig i netop DepressionsForeningen?
Jeg hørte fra en bekendt gennem mit psykologistudie om en sommerhøjskole med fokus på affektive lidelser. Så googlede jeg mig frem til DepressionsForeningens sommerhøjskole og tænkte, at det lød spændende. Jeg undersøgte sagen og sendte en ansøgning til DepressionsForeningen. Heldigvis viste det sig, at det godt kunne lade sig gøre at komme med på sommerhøjskolen. På den måde endte jeg med DepressionsForeningen på grund af min interesse for frivilligt arbejde med mennesker – og et par heldige tilfældigheder!

Hvorfor valgte du netop dette arbejde?
Jeg valgte arbejdet på sommerhøjskolen, fordi jeg synes det lød som et rigtigt spændende arbejde. Jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg kunne bidrage med mine kompetencer, og det at arbejde i et tæt team i en hel uge lød tiltalende. Jeg fik tidligt indtryk, at arbejdet ville foregå i tæt samarbejde med de andre frivillige samt en dejlig imødekommende stemning. Sammen synes jeg, at vi frivillige havde en god oplevelse. Jeg håber og tror også, at vi var med til at skabe en god oplevelse for kursisterne. At skabe en sådan oplevelse var den forhåbning jeg havde, da jeg valgte arbejdet.

Hvad er de største udfordringer i den opgave?
Den største udfordring var helt klart, at ugen var relativt travl. I løbet af ugen havde vi i perioder flere opgaver at skulle jonglere med, nærmest på én gang. Det var meget tilfredsstillende, når det lykkedes os, når det hele flaskede sig. Derudover var det en udfordring ikke at komme til at spise sig alt for overmæt for tit i den lækre mad, som højskolen serverede seks gange i døgnet, hæhæ.

Hvornår går du glad hjem fra frivilligvagten?
Jeg var ét stort smil, da jeg kom hjem fra højskoleugen! Vi havde simpelthen haft en helt fantastisk uge. Selvom vi var trætte, så var smilet som malet på, fordi vores team var så dejligt at være i. Vi havde løftet noget i fællesskab. Det er alfa og omega for, om det er en god oplevelse at være frivillig på sommerhøjskolen: at vi gjorde det sammen. Jeg følte mig tryg i frivilliggruppen, og jeg synes det var fantastisk, at jeg måtte være med til at dele den oplevelse med andre.

Hvad synes du er de vigtigste mærkesager inden for DepressionsForeningens område?
De vigtigste mærkesager i relation til højskoleugen er at skabe et rum, hvor ligesindede kan mødes, og hvor der er mulighed for at dele oplevelser og erfaringer. Andre i samme situation kan som ingen andre forstå, hvilke udfordringer man kæmper med. Vi forsøgte i løbet af ugen at tale om helt konkrete løsninger på hverdagsudfordringer, løsninger som man kunne tage med hjem fra højskolen. Forhåbentligt er det lykkedes nogle af kursisterne at få det implementeret i hverdagen; i hvert fald blev der på højskolen udvekslet mange gode ideer og inspiration til at håndtere hverdagen. Det synes jeg personligt var stærkt at opleve – møder i vaskeægte øjenhøjde!