Mød en frivillig – Daniel Majholm

Daniel Majholm er en af DepressionsForeningens dedikerede frivillige. Daniel begyndte i DepressionsForeningens lokalgruppe i 2013, hvor han i dag er kontaktperson.
Af Mette Prangsgaard Andersen, projektleder

daniel-majholm-2Hvad består dit arbejde i som frivillig?
Sammen med tre andre er jeg kontaktperson og mødeleder for depressionsgruppen i København. Som mødeleder skal man holde snor i programmet, sikre en god stemning og en konstruktiv debat. På samme tid skal man indgå i debatten, for mødelederne har de samme udfordringer som de andre medlemmer. Vi er der alle sammen for at hjælpe hinanden med at hjælpe os selv.

Hvorfor er du frivillig i netop DepressionsForeningen?
I foråret 2012 blev jeg presset mere, end jeg kunne holde til, og det udviklede sig til en depression. I 2013 begyndte jeg at komme i lokalgruppen, og her fandt jeg et forum, der kom til at gøre en afgørende forskel i min hverdag. Frivilligt arbejde har alle dage ligget mit hjerte nært, og det blev helt naturligt, at Depressions- Foreningen skulle være der, hvor kræfterne skulle lægges.
Navn: Daniel Majholm
Alder: 44 år
Beskæftigelse: Projektmedarbejder
Bopæl: København

Hvorfor valgte du netop dette arbejde?
DepressionsForeningen tilbyder ikke behandling, men et fællesskab baseret på ligeværd. I gruppen har vi alle sammen en fælles opgave i at få tingene til at fungere. De fleste mennesker, der har haft depression, ved godt, at det ikke altid er en nem opgave. Men et fællesskab forpligter og med en lærer- og lederuddannelse i bagagen var der ingen vej udenom for mig. Det har jeg ikke fortrudt.

Hvad er de største udfordringer i den opgave?
Som mødeleder har jeg fokus på ligeværd. Nok har jeg en særlig opgave, men jeg er også et almindeligt medlem – det skal man ikke glemme. Jeg får medicin, der fortrænger depressionen, men angsten for, at den vender tilbage, slipper jeg ikke foreløbigt. Jeg husker depressionens mørke alt for godt, men når jeg ikke længere kan mærke, hvordan det var, vil jeg stoppe som mødeleder og fortsætte med andre opgaver i foreningen.

Hvornår går du glad hjem fra frivilligvagten?
Jeg er meget taknemmelig for de debatter, vi har i gruppen. Nogle gang diskuterer vi jordnære udfordringer, andre gange tunge, tabubelagte emner. Rummeligheden i debatterne er næsten grænseløs, og det kan jeg godt lide. De velmente råd kan gøre ondt værre, og derfor taler vi ud fra egne erfaringer. Alle er der for at hjælpe hinanden med at hjælpe os selv, og når det lykkes, går jeg glad hjem.

Hvad synes du er de vigtigste mærkesager inden for DepressionsForeningens område?
Depression er en folkesygdom, men når man har depression, tænker man slet ikke sådan. Man føler sig alene, misforstået og udenfor verden. I DepressionsForeningen dyrkes fællesskabet, og det er vigtigt, synes jeg.

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin