Når kunst er sundt

‘Et maleri om dagen holder doktoren for døren’, sådan kunne en omskrivning lyde at den velkendte vending ‘et æble om dagen holder doktoren for døren’. En nyere tendens viser, at kunst, foruden at have en værdi i sig selv, også kan gavne den mentale sundhed.
På Frederiksbergmuseerne i København er de netop gået i gang med et nyt pilotprojekt, Culture Club, der inviterer otte udsatte borgere med angst eller depression til at udforske, hvordan kunst indvirker på deres mentale sundhed. Gennem seks uger mødes en gruppe af otte angst-eller depressionsramte borgere og bliver guidet ind i kunstens verden på en helt ny måde.
Frederiksbergmuseerne tilbyder bl.a. at åbne dørene udenfor normal åbningstid, så der bliver skabt et mere intimt og roligt rum. Desuden bruger de fællessang, samtale om kunsten og mindfulness som greb.
-Vi tager også nogle genstande frem, som normalt ikke er med i udstillingen fx et dagbogsudskrift, som vi bruger som trigger til at tale ind i noget almenmenneskeligt. Uanset om det handler om noget, der er flere hundrede år gammelt, som Oehlenschlæger, eller nyere, som Dirch Passer, så handler det om at være menneske, fortæller Cecilie Monrad, formidlingsinspektør, Frederiksbergmuseerne og projektleder for Culture Club, og fortsætter.
– Vi har erfaring med, at det åbner op for gode samtaler, når man deler noget om sig selv. Samtidig kan man holde en form for armslængde, fordi man har kunsten som et fælles tredje at tale om. Man kan forholde sig til farverne, kompositionen og hvilke følelser, der åbner sig ved at se på maleriet, uddyber Cecilie Monrad og understreger, at hun ikke er terapeut, men at metoden, de bruger i forløbet, kan have en terapeutisk virkning. Kunsten taler til noget basalt menneskeligt i os.

Kunsten har ingen fordomme

Pilotprojektet er, foruden Frederiksbergmuseerne, et samarbejde mellem Sundhedscenter Frederiksberg, Angstforeningen og DepressionsForeningen. Forløbet er en del af en større tendens, hvor der de senere år er kommet øget fokus på, hvordan kunst har positive sundhedsmæssige effekter.

I det for nyligt afsluttede Kultur på Recept, hvor 800 sygemeldte deltagere har medvirket i kunstneriske og kulturelle projekter gennem 10 uger, var der en klar positiv effekt. Evalueringsrapporten beskriver, at otte ud af ti deltagere vurderer, at deres trivsel er bedre efter, de har deltaget i det kunstneriske forløb. Det er dels de sociale faktorer, i at mødes med andre, og dels at kunsten fungerer som et pusterum, da der ikke er en fast målestok for ‘kvalitet og præstation’ i mødet med kunsten.
Konklusionen danner et forskningsmæssigt baggrundstæppe for pilotprojektet Culture Club.
-I det her forløb bruger vi dialogen og samtalen meget. Jeg holder ikke foredrag. Vi taler i stedet om kunsten, og der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Det er subjektivt, understreger Cecilie Monrad.

Museer som behandlingsrum

Frederiksbergmuseerne samarbejder allerede med Sundhedscenter Frederiksberg om behandling af demensramte og om borgere i social isolation, og Cecilie Monrad mener, at flere at disse partnerskaber vil tage form i fremtiden. Hun vurderer ikke, at kunsten risikerer at blive brugt som et instrument i stedet for kun potentielt at have en værdi i sig selv.
-Vi skal væk fra den her søjle tankegang med sundhed for sig og kunst for sig. Hvis vi som museum kan være en aktiv medspiller inden for nogle af samfundets udfordringer, hvorfor skulle vi så ikke det? Kunst er ikke bare fritid og underholdning, det er en holistisk måde at opnå livskvalitet og rehabilitering, mener Cecilie Monrad og henviser til udviklingen i England, hvor flere gallerier og museer åbner op for, at man kan dyrke mindfulness efter arbejde og generelt bruge kunsten mere rekreativt.
-Jeg var på et galleri i Manchester, hvor man så kommer ind efter arbejde i et af de mest hektiske områder i byen og laver mindfulness i et rum med særligt udvalgte malerier, fortæller Cecilie Monrad og uddyber, at sundhedsaktiviteter er noget, de generelt er begyndt at diskutere meget i museumsbranchen. På sigt er forhåbningen for museerne at bruge erfaringerne fra pilotprojektet til at kunne etablere forløb for psykisk sårbare og socialt udsatte borgere som en fast del af det kunstneriske tilbud.

Foto: Taget af Frederiksbergmuseerne. Deltagerne skulle vælge et billede/værk, de syntes talte særligt til dem. Kvinden på billedet har valgt den dualistiske satiretegning i sort/hvid.

Facebooktwitterlinkedin