Når behandlingen ikke virker

Der var helt stille. Alle lyttede. Elin fortalte sin historie om pacemakeren, der havde fjernet depressionen. ”Jeg har fået mit liv tilbage – min humor, min handlekraft, meget bedre søvn og mere energi”.

Dyrlæge Elin Hansen fra Frederiksberg fortalte, med lidt rystende stemme, for det var en af bivirkningerne ved behandlingen, hvordan hendes liv havde ændret sig. Fra at være på demensstadiet til at være næsten fuldt funktionsdygtig og måske på vej tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Af Susanne Calundan

Ved et velbesøgt arrangement i december fortalte speciallæge Mogens Undén om de foreløbige resultater af forsøg med VNS – VagusNerveStimulation. Omkring 50 medlemmer og gæster udefra havde fundet vej til mødet, der var arrangeret af DepressionsForeningen og fandt sted på Frederiksberg.

En tredjedel af depressionerne er behandlingsresistente over for alle kendte metoder: psykoterapi, medicin og ECT, elektrochokterapi. For at hjælpe disse patienter har Mogens Undén sat sig for at undersøge, om andre metoder kan gøre en forskel, bl.a. VNS-behandling .

Hvad er VNS?

Ved VNS-behandling stimulerer man vagusnerven, som er en af de 12 nerver, der går op til hjernen, og som er humør-signalstoffet serotonins forbindelseslinje fra maven til hjernen. Ved at indoperere en pacemakerlignende impulsgenerator under huden samt en elektrode op til halsen kan man påvirke serotoninstrømmen til hjernen og dermed løfte humøret for patienten. Generatoren, der er på størrelse med en mellemstor småkage, kan enten sidde i venstre side i øverste del af brystet eller under venstre armhule. Har man brug for at slukke for den, sætter man en magnet på udefra.

VNS har været godkendt til epilepsibehandling i 15 år. Metoden har været EU-godkendt siden 2005 til depressionsbehandling, men endnu har ingen danske sygehuse valgt at tage den i brug. Undéns forsøg er derfor foregået i privat regi.

Levende bevis

Som et levende bevis på behandlingens virksomhed havde Mogens Undén inviteret en af de foreløbigt fire danske forsøgspatienter med, som har fået indopereret en VNS-stimulator. Elin, der selv har måttet betale for operationen, fortalte om, hvordan hun har fået livslysten tilbage efter årelange fejlslagne forsøg med ECT, elektrochokterapi. ECT’en havde ikke kun haft begrænset og midlertidig effekt, men også gjort hende dement.

I dag nyder Elin og hendes familie godt af de gode resultater, den fornyede livsglæde og energi og den tilbagevendte hukommelse. Bivirkningerne tager hun med, hvoraf en let rysten i stemmen var den mest hørbare for tilhørerne. Det er forskelligt fra patient til patient, hvilke bivirkninger der kan være – hæshed, hoste, åndenød, nakkesmerter, øm hals, kriblen, kvalme, smerte ved indgrebsstedet.

Foreløbige resultater

Herhjemme har fire patienter fået indopereret en VNS-stimulator, og yderligere tre er på vej. Tal fra udlandet viser, at knap halvdelen opnår fuld bedring og godt en tredjedel har haft en halveringsgrad af depressionen eller mere.  Kun for knap en tredjedel hjælper behandlingen ikke på depressionen, men giver dog en forbedret livskvalitet. På verdensplan har ca.3500 fået indopereret en VNS-stimulator i forbindelse med depression.

Der kan gå op til et år, før behandlingen virker fuldt ud.

Vil du vide mere

Du kan læse mere om VSN-terapi: http://www.vnstherapy.com/depression/main.asp (på engelsk)

Er du interesseret i vagusnervens funktion, kan du læse mere på http://stanleyrosenberg.com/kst_laerebog/pdf/kstkap15.pdf

 

 

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*