Nørkleriet

Vil du være med til at skabe et hyggeligt og trygt fællesskab om Nørkleriet i Hjørring? Et sted hvor vi mødes og laver håndarbejde sammen i et trygt fællesskab? 

I Nørkleriet mødes vi for at sidde sammen, nørkle, snakke og bare være sammen om noget kreativt. Du behøver ikke at være erfaren – det vigtigste er, at du har lyst til at være med og møde andre mennesker, der også savner fællesskab.

Vi kan f.eks.:

  • Strikke, hækle eller arbejde med andre slags håndarbejde
  • Dele idéer, farver og teknikker
  • Snakke om det, der fylder i hverdagen

     

Det er hyggeligt, uformelt og åbent – der er plads til både stille nørklen og gode samtaler. Ideen er, at det kreative tempo og fællesskabet kan give et pusterum fra svære tanker og styrke følelsen af at være set og forstået sammen med andre.

Alle er velkomne uanset erfaring eller baggrund – vi hjælper hinanden og skaber en god stemning sammen.

🗓 Tidspunkt: onsdage i ulige uger kl. 15-17. Første gang onsdag d. 20/5
📍 Sted: Arresten, Jernbanegade 12, 9800 Hjørring
📞 Kontaktpersoner: Nete 2853 9435 og Susanne 5389 7880

Hvornår vil du gerne deltage? (sæt ét eller flere kryds)
Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies