Mange oplever fortsatte udfordringer efter en depression. Et nyt forskningsstudie søger deltagere til at undersøge, hvordan tilbagefald kan forebygges med online terapi og kognitiv træning.
Af dr. Maria Semkovska og ph.d.-studerende Jelena Nikolic, Syddansk Universitet
At få det bedre efter en depression kan være en lang og krævende proces. For mange stopper udfordringerne ikke nødvendigvis, når behandlingen slutter. Netop tiden efter en depression får ofte for lidt opmærksomhed, selv om den kan være afgørende for at bevare trivsel og forebygge, at sygdommen vender tilbage. Forskning peger på, at mange mennesker, der tidligere har haft en depression, senere oplever nye depressive episoder.
Når hverdagen stadig kan være svær
Selv om de mest belastende depressive symptomer er aftaget, oplever mange fortsat vanskeligheder i hverdagen. Det kan blandt andet handle om problemer med hukommelse, koncentration, opmærksomhed eller mentalt tempo. For nogle viser det sig som besvær med at huske aftaler og informationer. For andre kan det være svært at koncentrere sig på arbejde eller studie, planlægge dagens opgaver eller bevare overblikket, når flere ting skal håndteres på én gang. De kognitive vanskeligheder kan være særligt udtalte efter flere depressive episoder og kan i nogle tilfælde fortsætte, selv om personen ellers er i bedring. Når hverdagen føles mere krævende, kan det samtidig øge sårbarheden over for nye depressive perioder. På den måde kan der opstå en belastende spiral, hvor depression vender tilbage.
Behandling kan forebygge tilbagefald
Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være en virksom tilgang, når målet er at forebygge tilbagefald af depression. Når behandlingen tilbydes online, kan den være lettere at gå til for mennesker, der bor langt fra et behandlingstilbud, har begrænset energi eller har svært ved at møde op på faste tidspunkter. Det giver også mulighed for at arbejde i sit eget tempo og på tidspunkter, der passer bedre ind i hverdagen. Samtidig viser erfaring og forskning, at nogle mennesker alligevel oplever nye depressive episoder efter endt behandling. En mulig forklaring er, at mange eksisterende behandlingsforløb ikke i tilstrækkelig grad retter sig mod de kognitive vanskeligheder, som kan følge med en depression.
Et nyt fokus på kognitiv træning
Kognitiv træning er en struktureret træningsform, der har til formål at styrke funktioner som hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Tidligere forskning tyder på, at denne form for træning kan forbedre kognitive funktioner hos mennesker, der er i bedring efter depression. Det peger på, at en kombination af følelsesmæssig støtte og målrettet træning af kognitive funktioner kan være en relevant vej at undersøge nærmere.
Hvad er STYRKE-studiet?
STYRKE-studiet er et online forskningsprojekt ved Syddansk Universitet, der undersøger, hvordan tilbagefald af depression kan forebygges hos mennesker, som tidligere har haft depression og nu er i bedring. Projektet bygger på en kombination af online kognitiv adfærdsterapi og træning af hukommelse og koncentration, fordi netop denne dobbelte indsats kan være relevant, når både følelsesmæssige og kognitive følger af depression skal mødes.
Deltagere i studiet gennemfører indledningsvis neurokognitive og kliniske tests, som tager op til en time. Derefter bliver de tilfældigt fordelt til et fem ugers online forløb. Begge grupper modtager online kognitiv adfærdsterapi, mens den ene gruppe derudover får online neurokognitiv remedieringsterapi, og den anden gruppe får online computerspil. Efter forløbet gentages testene, og der følges op med korte telefonsamtaler hver anden måned i op til 18 måneder for at følge deltagernes trivsel og eventuelle tilbagefald.
Studiet tilbyder dermed ikke alene et gratis online forløb, men undersøger også, hvilken type støtte der bedst kan bidrage til langvarig bedring efter depression. Målet er at skabe mere viden om, hvordan mennesker kan støttes i at bevare deres mentale helbred over tid.
Vil du læse mere eller deltage?
Interesserede kan læse mere om STYRKE-studiet og tilmelde sig:
STYRKE-studiet er en del af et større forskningsprojekt om forebyggelse af tilbagefald ved depression, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Projektet består af indledende tests, 5 ugers online forløb og opfølgning hver anden måned i op til 18 måneder. Det ledes af dr. Maria Semkovska ved Syddansk Universitet og gennemføres af forskergruppen DeFREE med Jelena Nikolic som ph.d.-studerende på projektet.
Noter
Buckman, J. E. J., Underwood, A., Clarke, K., Saunders, R., Hollon, S. D., Fearon, P., & Pilling, S. (2018). Risk factors for relapse and recurrence of depression in adults and how they operate: A systematic review and meta-analysis. Clinical Psychology Review, 64, 13-38. https://doi.org/10.1016/j.cpr.2018.07.005
Gorwood, P., Corruble, E., Falissard, B., & Goodwin, G. M. (2008). Toxic effects of depression on brain function: Impairment of delayed recall and the cumulative length of depressive disorder in a large sample of depressed outpatients. American Journal of Psychiatry, 165(6), 731-739. https://doi.org/10.1176/appi.ajp.2008.07040574; Reppermund, S., Ising, M., Lucae, S., & Zihl, J. (2009). Cognitive impairment in unipolar depression is persistent and non-specific: Further evidence for the final common pathway disorder hypothesis. Psychological Medicine, 39(4), 603-614. https://doi.org/10.1017/S003329170800411X; Semkovska, M., Quinlivan, L., O’Grady, T., Johnson, R., Collins, A., O’Connor, J., Knittle, H., Ahern, E., & Gload, T. (2019). Cognitive function following a major depressive episode: A systematic review and meta-analysis. The Lancet Psychiatry, 6(10), 851-861. https://doi.org/10.1016/S2215-0366(19)30291-3
Jaeger, J., Berns, S., Uzelac, S., & Davis-Conway, S. (2006). Neurocognitive deficits and disability in major depressive disorder. Psychiatry Research, 145(1), 39-48. https://doi.org/10.1016/j.psychres.2005.11.011
Guidi, J., Fava, G. A., Papakostas, G. I., & Tossani, E. (2016). The sequential integration of pharmacotherapy and psychotherapy in the treatment of major depressive disorder: A meta-analysis of the sequential model and a critical review of the literature. American Journal of Psychiatry, 173(2), 128-137. https://doi.org/10.1176/appi.ajp.2015.15040476
Launder, N. H., Minkov, R., Davey, C. G., Finke, C., Gavelin, H. M., & Lampit, A. (2021). Computerized cognitive training in people with depression: A systematic review and meta-analysis of randomized clinical trials. medRxiv. https://doi.org/10.1101/2021.03.29.21254529
Legemaat, A. M., Semkovska, M., Brouwer, M., Geurtsen, G. J., Burger, H., Denys, D., & Bockting, C. L. (2021). Effectiveness of cognitive remediation in depression: a meta-analysis. Psychological medicine, 52(16), 1–16. Advance online publication. https://doi.org/10.1017/S0033291721001100
