Af Emilie Kristensen-McLachlan
Zenitha Andersen havde kæmpet med depression i mange år, før hun blev diagnosticeret med bipolar lidelse. Først kom det bag på hende, men da hun lærte mere om diagnosen gjorde det alligevel ikke helt. Zenitha er en del af en selvhjælpsgruppe i DepressionsForeningens Café HØK, og i følge hende selv har det været den største hjælp.
Zenitha Andersen regnede med, at hun ville være lidt tilbageholdende og stille første gang, hun mødte op i sin lokale selvhjælpsgruppe for mennesker med bipolar lidelse, men sådan gik det ikke.
-Jeg blev hurtigt enormt tryg og fik lyst til at byde ind nærmest med det samme. Vi var mange forskellige mennesker fra alle mulige baggrunde, men der var så meget, vi havde til fælles, fortæller Zenitha.
I begyndelsen af 2024 begyndte hun i selvhjælpsgruppen for mennesker med bipolar lidelse i DepressionsForeningens Café HØK i Aalborg. Zenitha var for nyligt blevet diagnosticeret med bipolar lidelse og var, og er stadig ved at lære diagnosen at kende.
-Det var rart, at jeg kunne fortælle om situationer, som jeg egentlig syntes var pinlige, og så møde indforståede nik, fordi de andre kunne genkende det. Jeg følte med det samme, at det er det her tilbud, jeg får mest ud af, siger Zenitha.
Hun er tilknyttet psykiatrien og har været indlagt en gang, men hun synes først, det er med sin start i gruppen, at hun virkelig lærer noget om sig selv og føler, hun bliver forstået.
-Lægerne og sygeplejerskerne er rigtig dygtige, men det er ikke det samme, når de ikke har prøvet, hvordan det virkelig er. Selvhjælpsgrupperne drives af frivillige gruppeledere i DepressionsForeningen. I gruppen i Café HØK er to gruppeledere, der begge har psykisk sygdom tæt inde på livet. Det giver en helt anden forståelse, siger Zenitha.
Noget af det, Zenitha har fået særligt meget ud af, er, hvordan hun skal håndtere og forstå sin diagnose. For eksempel kan hun blive overvældet, hvis hun har for mange planer flere dage i træk. Så ved hun – fra egne og de andres erfaringer i gruppen – at hun skal tage en dag, hvor kalenderen er helt tom. Men mest af alt hjælper fællesskabet og forståelsen i en situation, der ellers kan være svær.
-Det er ikke rart at føle sig alene eller anderledes. Når man får en diagnose, som er svær at forstå både for en selv og folk omkring en, så er det rart at kunne sparre med andre i samme situation, siger Zenitha og fortsætter:
-I en gruppe som den i Café HØK har man mulighed for at spejle sig i andre, som ved hvordan det føles, og hvordan det er at leve med. Det er noget helt andet og mere brugbart at møde andre, der lever med det samme som en selv. Det har man brug for i sit liv.
