KV25: Det er nu, du har indflydelse på behandling og forebyggelse

Valget til kommuner og regioner er rundt om hjørnet. På tirsdag skal vi sætte vores kryds, hvis vi vil have indflydelse på den nære sundhed. Den sundhed og de sociale services, der i langt højere grad styres fra det lokale rådhus og hospital end fra Christiansborg. 

Af generalsekretær i DepressionsForeningen, Morten Ronnenberg Møller

Forestil dig en ung kvinde, der efter en svær periode udvikler en depression: Det er i kommunen, at der kan tilbydes et mestringskursus eller samtaleforløb, hvor hun kan møde andre i lignende situationer, eller måske en kontaktperson, der hjælper hende i gang med at komme tilbage i uddannelse. 

Eller tænk på en mand med bipolar lidelse, som måske veksler mellem maniske og depressive perioder. Her kan kommunen støtte ved fx at tilbyde mentorforløb eller sikre fleksjob og skabe rammer, der gør det muligt for ham at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller deltage i meningsfulde fællesskaber – fx hos DepressionsForeningen eller i det lokale idrætsliv.

Det kan måske være en hjælp at huske på, at hvor kommunerne arbejder tæt på hverdagen, tager regionerne over, når der er behov for specialiseret behandling. Det kan være udredning, medicinsk behandling eller samtaleterapi i psykiatrien for mennesker med depression, bipolar lidelse eller andre psykiske sygdomme. Regionerne spiller derfor en afgørende rolle i den kliniske behandling, mens kommunerne hjælper borgeren videre i livet efter eller mellem behandlingsforløbene.

Kommunerne er ikke blot en administrativ aktør — de er dér, hvor hverdagen og fællesskabet mødes, og hvor mental sundhed kan styrkes i praksis. Mens regionerne som nævnt har ansvaret for den specialiserede behandling i psykiatrien, er det kommunerne, der har muligheden for at gøre en forskel lige dér, hvor livet leves – på arbejdspladsen og uddannelsesstederne, derhjemme, i jobcentret, i klubberne og i boligområderne.

Inden for mental sundhed har kommunerne særlig indflydelse på følgende områder:

• Forebyggelse og fremme af trivsel: Gennem trivselsarbejde i skoler og daginstitutioner, fritidsaktiviteter for unge, kampagner om stress og ensomhed, og samarbejde med frivillige foreninger.
• Tidlig indsats og opsporing: Når læreren, sundhedsplejersken eller jobcentermedarbejderen opdager tegn på mistrivsel, handler kommunen (ofte) med tilbud om støtte før situationen udvikler sig til behandlingskrævende tilstand.
• Social støtte og rehabilitering: For borgere med diagnoser som depression eller bipolar lidelse handler det ikke kun om medicin og psykolog — men om støtte i hverdagen, fx kontaktperson, mentor, og deltagelse i arbejds- og uddannelsesliv eller bostøtte.
• Koordination og sammenhæng: Kommunen er bindeleddet mellem læge/psykiatri, jobcenter, bolig og fritid — det er her “én samlet indsats” skabes.
• Indsatser for udsatte grupper: Kommunale indsatser rettet mod unge uden for uddannelse/job, mennesker med dobbeltdiagnoser (fx psykisk lidelse + misbrug), ældre med psykisk sårbarhed eller nyankomne flygtninge med traumer.

Når beslutninger om budgetter, prioriteringer og samarbejder træffes lokalt, er det her, der kan skabes en forskel for både den unge med depression eller den voksne med bipolar lidelse — og for mange andre mellem dem.

Kommunernes indflydelse ligger især i at sætte rammerne for trivsel, livskvalitet og inklusion.

Den gode indsats for mental sundhed kræver, at kommuner og regioner spiller hinanden stærke – og her har vi stadig noget at ønske. Regionerne står for den lægefaglige og specialiserede behandling, mens kommunerne skaber rammerne for et trygt liv efter behandling – med støtte, fællesskaber og muligheder for at komme sig.

Samarbejdet mellem de to niveauer er ofte ikke så godt som DepressionsForeningen gerne så det, men det er helt afgørende for, at borgere med psykisk sygdom får den hjælp, de har brug for, uden at falde mellem to stole.

Fra DepressionsForeningen side opfordrer vi alle til at stemme lokalt og regionalt – og vi ønsker et godt valg til alle kandidater, der bakker op om styrket mental sundhed og bedre samarbejde mellem kommune og region.