Når hjernen spiller sammen – hjernebølger giver nyt håb i behandlingen af depression 

Kan man “stemme” hjernen ud af depression? Psykolog og forsker Nikolas Aasheim fra Psykiatrisk Center København undersøger, hvordan hjernens elektriske rytmer hænger sammen med vores mentale trivsel – og om man kan styrke dem gennem nye, ikke-invasive metoder som blinkende lys. Hans forskning peger på, at påvirkning af hjernebølger måske kan blive en ny, skånsom vej i behandlingen af depression. 

Af Marie Schultz 

Hjernen som et orkester 

Forestil dig hjernen som et orkester. Hver hjernecelle spiller med i en symfoni af elektriske signaler, og når rytmen er i takt, føler vi os mentalt klare og i balance. Men når musikken bliver skæv – når hjernens rytmer forstyrres – kan det mærkes på vores tanker, følelser og humør. 

Ifølge psykolog og hjerneforsker Nikolas Aasheim kan hjernens elektriske svingninger – de såkaldte hjernebølger – fortælle meget om vores mentale tilstand. I foredraget “Hjernen som et orkester”, arrangeret i samarbejde med DepressionsForeningen, forklarede han, hvordan hjernens forskellige rytmer – fra langsomme delta-bølger under søvn til hurtige gamma-bølger, når vi koncentrerer os – tilsammen udgør et komplekst samspil, som afspejler vores sindstilstand: 

– Vi har omkring 86 milliarder ‘musikere’ i hjernen, og de spiller ikke tilfældigt – de skaber rytmer. Bølger afspejler vores mentale tilstand: om vi er glade, fokuserede, rolige eller stressede.

Hjernebølgerne inddeles i forskellige rytmer: langsomme delta-bølger i dyb søvn, theta under drømme og meditation, alpha når vi hviler os, og hurtige beta og gamma, når vi tænker, fokuserer og lærer nyt. 
Særligt gamma-bølgerne – hjernens hurtigste rytme – har forskernes opmærksomhed. De optræder, når vi koncentrerer os, bearbejder sanseindtryk og danner nye forbindelser. De ser ud til at være afgørende for, at hjernen arbejder effektivt som helhed. 

Men gamma-bølgerne bliver ofte svækket ved depression og med alderen. Forskere har set, at lav gamma-aktivitet hænger sammen med nedtrykthed og nedsat energi. I dyreforsøg har man endda kunnet genskabe depressive symptomer ved at dæmpe gamma-bølgerne – og løfte stemningslejet igen ved at stimulere dem. 

Når lys og lyd kan “stemme” hjernen 

Her kommer idéen om gamma entrainment ind i billedet – altså at “fange” hjernen ind i rytmen igen ved hjælp af ydre stimuli. Hvis man for eksempel udsættes for et blinkende lys eller en rytmisk lyd, begynder hjernen at svinge i takt. 

Nikolas Aasheim forklarer det som at indstille en radio:  

– Når du kigger på et lys, der blinker 40 gange i sekundet, begynder hjernen at vibrere i samme tempo.
 

I forsøg med mus har man set, at en times daglig stimulation med 40 Hz lys ikke kun sætter gang i gamma-rytmen – den spreder sig også til hukommelses- og følelsesområder i hjernen, forbedrer kognition og hjælper hjernen med at rense sig selv for affaldsstoffer. 

Selv om denne forskning begyndte i forbindelse med Alzheimers, tyder nye studier på, at effekten også kan være relevant for depression. 

Forskerteam tester lysbehandling 

Patienter med depression får udleveret en speciel lampe, der udsender et svagt blinkende 40 Hz-lys. Deltagerne bruger lampen en time om dagen i seks uger, mens forskerne måler deres hjernebølger og symptomer. 

Forsøget er dobbeltblindet, så ingen ved, hvem der får “rigtigt” eller “falsk” lys – det er for at sikre videnskabelig nøjagtighed. De foreløbige resultater tyder på, at hjernen faktisk begynder at producere flere gamma-bølger igen, men om det også lindrer depressionen, vil de kommende år vise. 

En deltager til foredraget udtrykte håbet, mange deler:  

– Fra alle os, der har depression, vil jeg bare sige – go for it! Jeg er rigtig glad for at du er i gang med det her, det er super godt.

Håbet om en ny, skånsom metode til depression 

En del mennesker med depression oplever, at medicin og terapi ikke virker tilstrækkeligt. For dem kan en metode som gamma-lysbehandling blive et vigtigt supplement – en mulighed for at påvirke hjernen direkte, uden eller med få, milde bivirkninger.  

Der er forskel på, hvordan folk reagerer på behandlingen, men der har generelt været meget få bivirkninger i studiet. Den mest fremtrædende er, at deltagerne kan føle sig lidt trætte efter brug af lampen. Enkelte har oplevet mild kvalme eller en let hovedpine. Alt i alt er bivirkningerne begrænsede og minimale. 

Gamma-lysbehandling er ikke en erstatning for eksisterende terapier, men et muligt supplement – en måde at genskabe hjernens rytme på en skånsom måde. Nogle fortæller faktisk at lyslampen hjælper med søvnen.  

Med rytme og lys kan vi måske hjælpe hjernen til at finde melodien igen – og give håb om et lysere sind.  

Resultaterne af projektet forventes at ligge klar i juni 2026. 

Artiklen er udarbejdet med afsæt i Nikolas Aasheims online-foredrag “Hjernen som et orkester” den 14. oktober 2025.