Efter en svær depression og en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling fandt 25-årige Nicoline vej til DepressionsForeningens kursus for depressionsramte og pårørende sammen med sin mor. Her oplevede hun, hvor meget det kan betyde at sætte ord på det svære sammen med andre – og opdage, at man ikke står alene.
Udadtil lignede Nicoline en ung kvinde på vej mod nye mål og muligheder. I december blev hun bachelor i erhvervsøkonomi og psykologi fra CBS. Men bag resultaterne gemte der sig en helt anden historie.
Under studiet kæmpede Nicoline med både stress og en svær depression.
– Det var hårdt. Ikke bare for mig, men også for mine forældre. Depressionen og stressen påvirkede alt. Jeg fik både fysiske og psykiske symptomer og nåede til et punkt, hvor jeg næsten ikke kunne noget.
Da det hele ikke længere kunne holdes sammen
Mens studiet stod på, var der hele tiden noget at fokusere på. Noget at holde fast i. Noget, der kunne skubbe de svære følelser lidt i baggrunden. Men da bacheloren var i hus, forsvandt den struktur pludselig.
Og så ramte virkeligheden.
– Efter jeg blev færdig, åbnede jeg mere op over for mine forældre om, hvordan jeg egentlig havde det psykisk. Samtidig blev det værre, fordi alt det, jeg havde holdt sammen på så længe, kom på én gang.
Til sidst blev Nicoline indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Det blev et vendepunkt.
– For første gang gik det for alvor op for mig, hvor svært jeg faktisk havde det.
Sammen med andre, der forstod
Midt i den svære tid tog Nicolines mor et initiativ, som skulle vise sig at få stor betydning. Hun tilmeldte dem begge kurset for pårørende og mennesker, der selv er ramt af depression i DepressionsForeningen. De ønskede begge at få flere redskaber til at forstå depression, og hvordan man håndterer hverdagen sammen.
Nicoline var skeptisk.
– Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til. Men jeg blev positivt overrasket.
Kurset gav både viden og konkrete redskaber, men det var langt fra det eneste, hun tog med sig hjem.
– Det var enormt givende at høre de andre deltageres refleksioner. Man opdager hurtigt, at man ikke er alene om de tanker og følelser, man går rundt med.
Særligt samværet med moren gjorde indtryk.
Et nyt rum mellem mor og datter
– Det gav os et rum, hvor vi kunne tale om tingene på en anden måde. Vi fik mulighed for at sætte ord på oplevelserne, forstå hinanden bedre og se situationerne fra hinandens perspektiv. Jeg synes egentlig, vi begge udviklede os gennem kurset.
Noget af det, der overraskede Nicoline mest, var, at hendes egne erfaringer også gjorde en forskel for andre.
– Flere fortalte mig, at de kunne bruge mine refleksioner og den måde, jeg satte ord på tingene på. Det betød utrolig meget. Det gav mig mod til at åbne mere op og udfordre mig selv.
Og netop modet blev begyndelsen på noget nyt.
Et kærlighedsbrev til sig selv
På vejen til at få det bedre var Nicoline med et brobygningsprojekt, blev hun spurgt om at bidrage med noget personligt.
Hun valgte at læse et kærlighedsbrev højt. Ikke et kærlighedsbrev til en anden. Men til sig selv.
Brevet havde hun skrevet under sin indlæggelse.
– Jeg valgte at sige ja.
Det blev starten på en ny rejse.
Siden da har Nicoline læst sine tekster op flere forskellige steder, og i dag arbejder hun også på en podcast, hvor hun inviterer gæster ind til samtaler om alt mellem himmel og jord. Om livet, om det svære, om det sjove og om det, vi alt for ofte tror, vi står alene med.
Når sårbarhed kan give andre mod
For Nicoline er ordene blevet mere end bare ord.
– Det er enormt givende at dele mine sårbare tekster. Selve skriveprocessen hjælper mig, men jeg håber også, at andre kan spejle sig i dem. Hvis bare én person føler sig mindre alene, så giver det mening.
Det har samtidig ført til et tættere engagement i DepressionsForeningen.
– Jeg fik lyst til at engagere mig mere, fordi jeg kan se, hvor vigtigt arbejdet er. Når man selv har stået midt i mørket, ved man også, hvor stor en forskel det gør, når nogen rækker hånden frem.
Nicolines historie handler ikke om et enkelt mirakel eller en hurtig vej ud af depressionen. Den handler om noget langt mere menneskeligt.
Om at turde fortælle sandheden, når smilet ikke længere kan bære den alene.
Om at opdage, at sårbarhed ikke er det modsatte af styrke.
Og måske vigtigst af alt: Om at erfare, at selv når man føler sig allermest alene, er der andre mennesker, som både kan forstå, lytte og gå et stykke af vejen sammen med én. Som Nicoline siger – for mig handler det ikke om at blive forstået, men at blive accepteret – med hele det der er mig.
Viden, redskaber og fællesskab
Kurset er for mennesker, der selv har depression, og deres pårørende. Formålet er at give både den, der har depression, og den pårørende viden og redskaber til bedre at forstå depression og håndtere hverdagen sammen.
Kurset består af
· Seks undervisningsgange
· Undervisning efter normal arbejdstid
· Op til 20 deltagere på hvert hold
· Deltagelse er gratis
En pårørende behøver ikke være et familiemedlem. Det kan være en person, der står dig nær og er tæt involveret i din hverdag.
Næste hold: Er i gang
Sted: Christian X’s Alle 120, 2800 Kongens Lyngby
Der er stadig enkelte pladser tilbage.
