ECT kan være forskellen på liv og død for mennesker med svær depression – men behandlingen kan også sætte varige spor, lyder det fra overlæge og professor, Poul Videbech, i psykiatri fra Psykiatrisk Center Glostrup. Ny forskning peger på, hvordan den kan udføres mere skånsomt med færre hukommelsesbivirkninger.
Af Marie Schultz
Poul Videbech er overlæge og professor i psykiatri og har forsket siden midten af 1990’erne. Siden 2016 har han forsket i ECT, blandt andet i permanente hukommelsestab i forbindelse med ECT-behandling.
Ifølge Poul Videbech findes der flere former for hukommelsesforstyrrelser. Evnen til at lære og huske nye ting bliver midlertidigt påvirket af ECT, men vender som regel tilbage efter nogle uger – ofte forbedret i takt med at depressionen letter, da sygdommen i sig selv også hæmmer indlæringsevnen. Han understreger, at hukommelsestabet ikke skyldes, at hjernen er blevet beskadiget, men snarere kan sammenlignes med, at enkelte “filer” er slettet – mens selve hjernen fortsat fungerer. Nogle patienter oplever dog alvorlige permanente hukommelsestab, hvor vigtige minder helt forsvinder. Det er meget svært at måle, om det er ECT-behandlingen eller depressionen, der forårsager hukommelsestabet, da begge dele kan påvirke hukommelsen.
– Nogle patienter bliver meget voldsomt ramt, når centrale minder fra deres liv pludselig er væk. For eksempel at de ikke kan huske, da de fødte deres første barn. Og det er jo ekstremt ubehageligt, udtaler Poul Videbech.
Unilateral behandling – en mildere metode inden for ECT
Poul Videbech og hans team har fundet frem til, at måden ECT gives på, har betydning for bivirkningerne. Den mest udbredte metode, bilateral behandling, hvor begge hjernehalvdele stimuleres, er effektiv – men giver også flere hukommelsesproblemer.
En mere skånsom metode er unilateral behandling, hvor kun den ene hjernehalvdel påvirkes. Den giver færre hukommelsesbivirkninger og virker lige så godt, men kræver ofte en ekstra behandling. Til gengæld er den mere teknisk krævende at udføre, da elektroderne skal placeres meget præcist. Derfor er bilateral behandling fortsat det sikreste valg, især på afdelinger med mindre erfaring. I akutte og livstruende tilfælde vurderes bilateral behandling fortsat som den mest sikre.
– I Glostrup, hvor jeg arbejder, er vi ved at sadle om, fordi vi tager konsekvenserne af den forskning, vi har foretaget. Vi vil hellere bruge unilaterale behandlinger, fordi det virker lige så godt, men med færre bivirkninger, fortæller Poul Videbech.
Magnetstimulation (TMS) undersøges som alternativ behandling i psykiatrien
For et år siden gik Poul Videbech og hans team i gang med et forsøg med en særlig form for magnetstimulation, som de skal se om er effektiv. Her bruges et kraftigt, pulserende magnetfelt til at påvirke hjernen, og metoden beskrives som både mild og uden væsentlige bivirkninger. Patienten er vågen under behandlingen og kan i princippet læse eller slappe af imens.
Selvom Poul Videbech ser lovende perspektiver i metoden, vurderes den ikke at være lige så effektiv som ECT:
– På nuværende tidspunkt ser vi ikke magnetstimulation som en erstatning for ECT, udtaler Poul Videbech.
Poul Videbech og hans team forsker også i personlig medicin og biomarkører, som kan hjælpe med at målrette behandlingen mere præcist, og på sigt håber man at kunne tilbyde behandling på en mere målrettet og individuel basis. Målet er at kunne identificere biologiske profiler, der kan forudsige effekt eller risiko for bivirkninger. Der vil gå et par år, før resultaterne af forskningen foreligger.
Om ECT-behandling
Hvad er ECT?
– ECT står for Electro Convulsive Therapy – tidligere kendt som elektrochok.
– Ved ECT-behandling fremkalder man et krampeanfald ved hjælp af elektrisk strøm under bedøvelse.
– Behandlingen bruges især til patienter med svær depression eller deprimerede patienter, der ikke har haft gavn af nogen anden behandling. Sjældnere bruges behandlingen mod mani og skizofreni.
– I alt benyttes ECT til ca. 5% af alle indlagte psykiatriske patienter.
– Virkningen ses typisk efter 1-3 behandlinger svarende til én uge. Ved behandling med antidepressiv medicin ses en virkning typisk efter 2-6 ugers behandling.
– Op til 80-90% af alle tilfælde får en gunstig effekt af ECT-behandling – sammenlignet med ca. 60% effekt ved medicinsk behandling.
– ECT anbefales i tilfælde, hvor anden behandling ikke virker.
– ECT-behandling under tvang forudsætter, at patienten er i akut livstruende tilstand, og må kun anvendes som en absolut sidste udvej.
– Omkring 2.000-2.500 danskere får ECT-behandling årligt.
– I 2024 fik 135 danskere ECT med tvang. Tvangsbehandling med ECT kan i Danmark kun ske, hvis der er tale om en aktuel eller potentielt livstruende tilstand (Ifølge Region Hovedstaden).
Bivirkninger:
– De mest almindelige bivirkninger er hukommelsesforstyrrelser.
– Mange oplever forbigående hukommelsesproblemer, f.eks. problemer med indlæring eller besvær med at huske aftaler i tiden efter en afsluttet behandling, men det vil aftage over tid og med tiden forsvinde helt.
– Huller i hukommelsen fra tiden før behandlingen kan opleves, men det er sjældnere – i disse tilfælde vil minderne ikke vende tilbage, ofte anses som permanent tabte.
– Kun omkring 20-30% går helt fri af hukommelsesforstyrrelser i tiden efter behandlingen.
– Andre bivirkninger omfatter ømhed og kvalme umiddelbart efter opvågning.
