Af generalsekretær i DepressionsForeningen, Morten Ronnenberg Møller
DepressionsForeningen har fået en tidlig julegave i år. Midt i november blev politikerne i Folketingets socialudvalg enige om fordelingen af 850 mio. kr. på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, den såkaldte SSA-reserve. Formålet med årets SSA-reserve er at tilgodese nogle af de grupper i velfærdssamfundet, som har de største udfordringer. Og heraf gik 1,8 millioner kroner til DepressionsForeningen for vores arbejde med at støtte mennesker berørt af depression og bipolar lidelse. Det er vi enormt stolte over og glade for.
Bevares, det var en mindre bevilling på 1,8 mio. kroner over tre år, og det løser på ingen måde udfordringerne med at skabe oplysning, rådgivning og støtte til alle dem, vi er sat i verden for at hjælpe, men vi ser det som en politisk anerkendelse af, at problemet er stort og vores indsats er støtteværdig.
Når DepressionsForeningen og andre får, så betyder det også at mange andre gode initiativer ikke får. I betragtning af hvor langt civilsamfundsorganisationerne løber på literen, og hvor mange positive afledte effekter vores indsats har, så er det fortvivlende få penge, der prioriteres til området.
En anerkendelse, men vi har brug for en bæredygtig løsning
Derfor ser vi heller ikke SSA-reserven som den hellige gral. Det er et skridt på vejen, for at DepressionsForeningen kan hjælpe flere, men den langsigtede og bæredygtige løsning vil være, at der aftales en transparent model for grundfinansiering af civilsamfundets organisationer. Som Theresa Berg Andersen og Charlotte Broman Mølbæk (SF) udtalte: Vi må også sige, at processen igen i år virkelig understreger, at vi har akut behov for at finde en mere permanent og stabil finansiering af civilsamfundets organisationer, der løfter vigtige opgaver i velfærdssamfundet.
Baggrunden for dén kommentar er, at nu er forhandlingerne om finansieringsmodellen udskudt til marts næste år. I praksis indebærer det desværre en risiko for at 2025 og måske også 2026 igen bliver år med ”wild west lobbying” før en ny ordning er forhandlet på plads, forberedt og lanceret. Det kan i værste fald udhule både pengeposen og det politiske momentum. NGO’erne, og dem de støtter, har brug for det modsatte: forudsigelighed, oprustning og prioritering.
Vi håber det bedste, for selv om DepressionsForeningen jubler, og vi med Birgitte Bergmans (K) ord nu fx kan sætte mere fokus på børn og unges mistrivsel, så er der behov for en demokratisk og sundere proces. Den vil komme alle til gavn – ikke mindst ”de grupper i velfærdssamfundet med størst udfordringer” som pengene skal gå til.
Tak til vores støtter
I det kommende år ser vi frem til at fortsætte vores arbejde og gøre en endnu større forskel for mennesker, der er berørt af depression og bipolar lidelse og deres pårørende. Vi vil gerne sende en stor tak til alle, der bakker op om vores sag. Uden jeres støtte ville vi ikke være i stand til at fortsætte vores indsats. Jeres engagement gør en enorm forskel, og vi er dybt taknemmelige for, at I står sammen med os i kampen for bedre mental sundhed. Vi ser frem til et nyt år, hvor vi sammen kan gøre endnu mere for dem, der har brug for det.
