Den anerkendte danske forsker David Erritzøe peger på lovende resultater fra studier med DMT og psilocybin, der kan få effekt længe efter én enkelt behandling og åbne nye muligheder for de 30-40 procent, som ikke har gavn af eksisterende medicin.
Af Morten Ronnenberg Møller
Fra Madrid til London, Göteborg og København fortalte medier i februar historien om det mystiske stof DMT – kendt fra ayahuasca-teen fra Amazonas – og dets mulige effekt mod depression.
Nu peger ny forskning fra hjerneforsker og psykiater David Erritzøe (billede) ved Imperial College i London og hans team på lovende resultater fra et studie af DMT.
– På en gruppe af patienter med moderat til svær depression i over 10 år har vi vist, at med kun én dosis DMT, har det reduceret depressionen, helt op til 6 måneder og langt ud over selve den hallucinerende oplevelse, fortæller David Erritzøe.
DMT er et stof, der ligner andre klassiske psykedelika, og som især virker gennem hjernens serotoninsystem. Derfor kan det midlertidigt ændre, hvordan man sanser, tænker og oplever sig selv og verden. En behandling med DMT står ikke alene, men bliver suppleret med terapi.
DMT bliver nedbrudt meget hurtigt i kroppen. Hvis DMT skal virke som drik eller kapsel, kræver det kombination med en såkaldt MAO-hæmmer, et lægemiddel der bremser kroppens nedbrydning af bestemte signalstoffer. Det er netop det princip, der ligger bag ayahuasca.
– Ayahuasca er en bryg med flere planteingredienser, hvor nogle planter indeholder MAO-hæmmere, og andre indeholder DMT. På den måde bliver DMT aktivt. Dens brug har rødder i Sydamerika og er blevet anvendt i mange generationer i shamanistiske og ceremonielle sammenhænge. Hvordan de fandt ud af, at der skulle være begge dele i deres drik, er en gåde, fortæller David Erritzøe.
Fakta om psykedelika:
– Klassiske psykedelika som psilocybin, LSD og DMT påvirker især hjernens serotoninsystem og kan ændre perception, tanker stemningsleje og oplevelsen af selvet.
– De helbreder ikke i sig selv psykiske lidelser og er ikke godkendt som almindelig standardbehandling for depression.
– I forskning bruges de typisk som en del af et forløb med screening, forberedelse, psykologisk støtte under stofoplevelsen samt opfølgende integrationsamtaler eller terapi.
– De anvendes derfor i dag primært i kliniske forsøg og specialiserede forskningsmiljøer.
– Psykidelika er ikke risikofrie og kan udløse akutte psykiske reaktioner.
– De bruges ikke som “tag-hjem-medicin”.
– Esketamin er en undtagelse og er godkendt til behandlingsresistent svær depression hos voksen.
Kilder: NIDA (Psychedelic and Dissociative Drugs), FDA (Psychedelic Drugs: Considerations for Clincal Investigations), EMA/EUDA (workshop- og FAQ-materiale om psykedeliske lægebidler) samt publicerede og regulatoriske kilder om psilocybin, esketamin og MDAM, herunder JAMA Psychiatry, ClinicalTrials.gov samt FDA- og EMA-dokumenter.
I det aktuelle studie gav forskerne DMT intravenøst. Det betød, at den psykedeliske oplevelse kun varede omkring 25-30 minutter, hvorimod en psilocybin-session typisk varer 4-5 timer. Det er en vigtig forskel, fordi psilocybinbehandling derfor kræver langt flere behandlerressourcer med typisk to terapeuter i rummet gennem hele sessionen. En meget kortere behandlingstid betyder mindre gene for patienterne og bedre økonomi for sundhedsvæsenet. Der er dog stadig langt igen, og behov for kæmpe investeringer, før DMT kan komme på markedet til behandling af depression – hvis det overhovedet gør det.
Psilocybin-behandling på vej
Derfor er en lige så stor nyhed, synes David Erritzøe, en helt anden, nemlig at psilocybin er tæt på at blive godkendt af USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA.
– Det er i virkeligheden endnu mere relevant for patienterne, fordi det ser ud til at være den behandling, der kommer først.
Behandlingen er lige nu i det man kalder fase 3, hvor den testes på en større gruppe patienter. Hvis resultaterne er gode, anvendes de som grundlag for at ansøge om godkendelse, formentlig inden for det kommende år.
Dog er der muligvis et stykke vej fra, at et lægemiddel er godkendt i USA, til det bliver godkendt af EMA (det europæiske lægemiddelagentur) og endelig tilgængeligt i Danmark. Medicinalvirksomheder er i gang med fase 3, dvs. at alle behandlinger er givet, og at de dermed er i den sidste forsøgsfase, før data skal evalueres af myndighederne.
– Den her model er så anderledes, at der skal sættes mange processer i gang for at kunne implementere den ordentligt. Det gælder blandt andet, hvem der skal give terapien, hvor stoffet skal gives, hvordan man gør det sikkert, og hvordan hele forløbet organiseres, forklarer David Erritzøe.
Ketaminbehandling skal introduceres
For Erritzøe er det en væsentlig pointe, at der skal opbygges et beredskab til at kunne håndtere behandlingen, herunder ikke mindst træning, monitorering og supervision af fagpersonalet samt fx klagemuligheder for patienter, og det mener han, vi i Danmark kan gøre ved at introducere behandling med stoffet ketamin.
– Ketaminbehandling bør bygges op allerede nu, både fordi det vil give patienter adgang til en relevant behandling herunder terapeuter, og fordi det vil gøre systemet klar til psilocybin og beslægtede behandlinger senere. Og ketamin koster næsten ingenting, hvis man benytter den udgave man også bruger fx i intensiv medicin, men i lavere doser.
Brug af ketamin i behandling mod depression er dog ikke uden forbehold i lægefaglige kredse. I den danske retningslinje for ”Behandling af unipolar depression med esketamin” fremgår det, at stoffet ikke skal bruges som ukompliceret standardbehandling, blandt andet fordi det har potentiale for afhængighed og misbrug.
Men hvad er det så psykedelika kan, som gør behandlingsformen så interessant, spurgte vi David Erritzøe om:
– Der er mange mennesker, hvis liv er alvorligt negativt påvirket af at sidde fast i depression, og derfor har vi brug for nye behandlingsformer. Psykedelisk behandling kombinerer noget, man kender fra medicin, med noget, man kender fra terapi – men på en meget anderledes måde. Det kan have stor appel for mange patienter, som ikke får en tilstrækkeligt god behandlingseffekt ved hjælp af de gængse behandlingsformer.
Og han fortsætter.
– Det er jo bemærkelsesværdigt, at en farmakologisk induceret, dyb og bevidsthedsudvidende oplevelse kan være så transformatorisk, at den kan have effekter lang tid efter, man har haft oplevelsen. Det er fascinerende og udfordrer den måde, vi normalt opfatter behandling på.
For forskerne er blandingen af psykologi i terapien, farmakologien i stoffet og så den rige bevidsthedsudvidelse – og de frugter, der kan høstes fra den – en fascination, som de prøver at forstå så godt, de kan.
– Når de her behandlinger kommer, vil det være et radikalt anderledes et paradigme dvs. en væsentlig forskellig metode og oplevelse for både patienter og fagpersonale, end hvad vi er vant til som behandlingsmodeller i psykiatrien’. De spirituelle elementer gør jo, at man måske får mere blik for andre praksisser, som ikke har den status og evidens, som vores meget vestlige, ofte reduktionistiske tilgang har. Og det synes jeg, der er noget smukt i – at der er en visdom på tværs af kulturer, som i virkeligheden kommer i fuldt flor i den her behandlingsmodel, afslutter David Erritzøe.
