Seks undertyper af depression skal hjælpe med at skræddersy behandlingen

Nyere forskning viser, at der findes seks depressionstyper også kaldet biotyper. Ved at screene depressionsramtes hjerner kan man finde ud af, hvilken biotype de har og vælge den mest og mindst egnede behandling for sygdommen. ’Bedre metoder for at matche patienter med præcis behandling er kraftigt efterspurgt’ udtaler professor og senior forfatter på studiet fra Stanford University Leanne Williams. Denne artikel er skrevet på baggrund af videnskabsskribent Rachel Tompas opsummering af Williams og hendes teams studie.

Af Sabrina Øster

Depression og behandling
Ca. 30 % af depressionsramte individer har det, der i klinisk forstand kaldes en behandlingsresistent depression. Det betyder at både medicin og terapi ikke har været i stand til at forbedre den sygdomsramtes symptomer. Derudover oplever op til 66 % med depression, at deres behandling ikke formår at fjerne alle symptomer på depression. Hovedårsagen til dette er, at depressioner er forskelligartede og som følge deraf kræver specifikke medicin- og/eller terapityper. På nuværende tidspunkt udskrives der medicin på baggrund af forsøg-fejl metoden, hvor man afprøver forskellige medicintyper, indtil man finder et præparat der virker – hvis det sker. Denne proces kan være langvarig og forværre depressionssymptomerne. Ifølge Williams, der arbejder inden for feltet præcisionspsykologi, er målet at finde en behandling, der virker første gang, så psykiatrien bliver mere præcis og effektiv.

Biotyper
Williams og hendes team fra Stanford University, har via en analyse af hjernebilleder hos folk med depression fundet forskellige typer af depression og inddelt dem i seks biologiske undertyper også kaldet biotyper. Heraf uddybes og undersøges fire af biotyperne nærmere. Studiet, der er udgivet i tidsskriftet Nature Medicine (2024), har undersøgt 801 individer, der tidligere er blevet diagnosticeret med depression, ved at bruge billedteknologien funktionel MRI (fMRI) til at måle deres hjerneaktivitet. Ved at scanne deltagerne i henholdsvis afslappet tilstand samt under forskellige aktiviteter kunne forskerne teste deres kognitive og følelsesmæssige tilstande undervejs. Efterfølgende blev områderne indsnævret til at omfatte bestemte hjernedele og deres indbyrdes forbindelser, som tidligere er kendt for at være involveret i udviklingen af depression. Ved at anvende metoden ’klynge analyse’ til at gruppere deltagernes hjernebilleder, blev der identificeret seks bestemte aktivitetsmønstre i de udvalgte hjerneregioner også kaldet biotyper.

De fire biotyper, som Williams studie fokuserer på er:

1. Kognitiv biotype – Karakteriseret ved overaktivitet i kognitive regioner af hjernen.
2. Problemløsningsbiotype – Højere hvileaktivitet i tre hjerneområder forbundet med depression og problemløsning.
3. Opmærksomhedsbiotype – Lavere hvileaktivitet i hjernens opmærksomhedsområde.
4. Uklassificeret biotype – Viser ingen markante forskelle i hjerneaktivitet sammenlignet med personer uden depression. Williams og hendes team mener, at der kan være andre biologiske faktorer, som endnu ikke er kortlagt.

Medicin og adfærdsbaseret samtaleterapi
Behandlingen af biotyperne er stadig på et spædt, men lovende stadie. I dette studie kom forskerne nærmere ind på, hvordan man bedre kan præcisere behandlingen af de tre biotyper: den kognitive biotype, problemløsningsbiotypen og opmærksomhedsbiotypen. Dette blev udforsket ved at tildele 250 tilfældige forsøgspersoner med henholdsvis tre typer hyppigt anvendt antidepressiv medicin samt adfærdsbaseret samtaleterapi.

Her viste det sig, at individer med den kognitive biotype responderede bedst på medicinen venlafaxin sammenlignet med de andre biotyper. (Venlafaxin er en type antidepressiv medicin (en såkaldt SNRI, Serotonin-Noradrenalin Reuptake Inhibitor), der øger niveauerne af både serotonin og noradrenalin i hjernen.)  Det hjælper med at regulere humør, energi og følelsesmæssig balance. Anderledes så det for individer med problemløsningsbiotypen, da det viste sig at de havde bedre gavn af adfærdsbaseret samtaleterapi end andre biotyper. Personer med opmærksomhedsbiotypen havde til gengæld mindre gavn af samtaleterapi.

Responsen til den adfærdsbaserede samtaleterapi stemmer overens med den viden, man har om biotypernes karakteristika. De individer som har en højere hvileaktivitet i bestemte hjerneområder med fokus på opmærksomhed og engagement har lettere ved at inkorporere problemløsningsstrategier fra samtaleterapien end individer med en lavere hvileaktivitet. I den forbindelse kan det være en fordel, at individer med problemløsningsbiotypen får ordineret antidepressiv medicin forud for samtaleterapien, så deres hvileaktivitet i de involverede hjerneområder hæves og gør dem mere modtagelige for behandlingen.

Behandling med Transkraniel magnetisk stimulation
I et andet nyligt publiceret studie af Williams og hendes team i Nature Mental Health (juli 2024) viste det sig, at individer med den kognitive biotype havde god effekt af transkraniel magnetisk stimulation (TMS). Studiet bestod af 43 veteraner, hvoraf 26 havde fået tildelt den kognitive biotype på baggrund af fMRI scanninger. Efter 30 dage med TMS-behandling af det kognitive kontrolkredsløb genoprettede veteraner med den kognitive biotype deres neurale forbindelser i hjerneområdet og forbedrede deres resultater i kognitive kontrol tests. Størstedelen af forbedringerne skete inden for de første 5 behandlingsdage.

Det skal fortsat undersøges
De forskellige biotyper optræder sammen med konkrete symptomer og opgaveresultater hos forsøgsdeltagerne. Det er derfor vigtigt at undersøge flere hjerneområder for at forstå, hvorfor individer med bestemte biotyper reagerer som de gør.

Endnu en grund til at undersøge flere hjerneområder kan findes i den uklassificerede biotype. Denne biotype viser ikke nogen forskelle i hjerneaktiviteten sammenlignet med den raske hjerne. Professor Williams mener, at årsagen er, at der fortsat mangler at blive kortlagt flere hjerneområder, som ikke tidligere er blevet koblet sammen med depression. Nyere forskning skal således inkludere mere af hjernens biologi, når man undersøger biotyperne. Derudover ønsker Williams at udvide studiet med flere forsøgsdeltagere samt at teste flere behandlingsmetoder for biotyperne.

Implementering i praksis
For at forbedre præcisionspsykiatrien er det vigtigt at der forskes yderligere i hjernens fysiologi. På den måde kan man hurtigere og mere effektivt hjælpe de individer der lider af forskelligartede depressioner og anvende metoden i flere kliniske praksisser.

Ifølge Williams anvendes metoden allerede af flere psykiatere i USA, og planen er, at den skal udbredes yderligere via standard protokoller i de kommende år. Metoden har så vidt vides ikke bredt sig til Danmark, men den kommer forhåbentlig hertil i takt med, at biotyperne udvikles og præciseres.