Vil du være med i STIER-studiet?

Har du tidligere haft depression, og har du det bedre nu? Deltagere søges til forskningsprojekt ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Læs mere om projektet her og tilmeld dig nederst på siden.    

Af Maria Semkovska og Sigurd Dølven, Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.

Folk oplever depression forskelligt

Depression betragtes ofte som én diagnose eller én kasse, som folk bliver kategoriseret i og behandlet efter. Selvom nedsat humør eller mangel på glæde eller interesse er et fællestræk for personer med depression, er der stor forskel på, hvordan folk oplever at have depression. Eksempelvis viste et forskningsstudie, at blandt 3703 deltagere med depressionssymptomer kunne man identificere 1030 forskellige symptomkombinationer, hvilket fremhæver mangfoldigheden blandt dem med depression (Fried & Nesse, 2015). Faktisk behøver to forskellige personer med depression ikke at have et eneste symptom til fælles!

Til trods for at der er store forskelle blandt personer med depression, modtager de fleste i dag stort set den samme behandling (Sundhedsstyrelsen, 2016). Forskere har i længere tid fremhævet vigtigheden af at tilpasse behandlingen mere til den enkelte (Cuijpers & Christensen, 2017), og vi ved, at der er stor forskel på, hvor godt folk responderer på behandling. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvem der er sårbare for at udvikle forskellige depressive symptomer, for at kunne skræddersy behandling mere til den enkelte. Nogle oplever en markant og vedvarende bedring af én behandling, mens andre oplever minimal effekt. For at forbedre vores nuværende behandling og forhindre tilbagefald, er det afgørende at undersøge de forskellige veje til depression for at udvikle behandlinger, der er bedre tilpasset individet. 

_{Dette er et tænkt eksempel på, hvordan en potentielt stressende hændelse, som at blive fyret, kan påvirke forskellige depressionssymptomer, og hvordan det igen kan udløse andre symptomer.}

STIER-studiet

For at forstå, hvorfor nogle oplever vedvarende bedring efter behandling, mens andre oplever gentagne tilbagefald, er gruppen, der tidligere har haft depression og nu i bedring, en vigtig målgruppe for forskning. I 2022 modtog lektor Maria Semkovska på Syddansk Universitet en ”Ascending Investigators Award” fra Lundbeckfonden for at kunne lave forskningsprojekter, der undersøger, hvad der kendetegner personer, som oplever vedvarende bedring efter en depression, sammenlignet med dem, der får tilbagefald.

En del af dette projekt er STIER-studiet. Navnet er inspireret af, hvad studiet forsøger at undersøge: de forskellige STIER (veje), der kan lede tilbage til depression eller til vedvarende bedring. Vi ønsker at undersøge, hvordan depressionssymptomer, aktivitetsniveau, stressende livshændelser og kognitive evner spiller sammen med hinanden. For eksempel: Er personer som oplever vedvarende bedring, mere aktive end dem, der får det dårligt igen? Hvis ja, hvordan interagerer og påvirker aktivitetsniveauet stressende hændelser, kognitive evner (f.eks. planlægning) og depressionssymptomer? For at undersøge dette samspil, og hvordan disse faktorer påvirker hinanden over tid hos forskellige personer, bruger studiet et relativt nyt perspektiv på depression, som kaldes netværksperspektivet.

Netværksperspektivet betragter depression som et netværk af symptomer, der spiller sammen og påvirker hinanden, i modsætning til at se på depression som én ”kasse” (Borsboom, 2017). Perspektivet hævder, at hvis forbindelsen mellem symptomerne er stærk nok, kan symptomerne udløse hinanden i en kædereaktion og gensidigt forstærke hinanden. For eksempel kan man forestille sig, at dårlig nattesøvn kan forårsage træthed, hvilket igen kan medføre bekymring om ens helbred, som igen kan føre til endnu dårligere nattesøvn.

Det, som er fantastisk ved netværksperspektivet, er, at man kan kigge på alle mulige forskellige sammenhænge mellem depression og risikofaktorer, hvilket kan bidrage til vores forståelse af, hvad der for den enkelte kan føre til depression eller vedvarende bedring. Fremadrettet kan dette bidrage til udviklingen af behandlinger, der tager udgangspunkt i det enkelte individ.

Vil du være med i STIER-studiet?

Deltagere søges til forskningsprojekt ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.

Har du tidligere haft depression, men har det nu bedre? Så kan du bidrage til forståelsen af depression ved at deltage. For mere information klik på linket: stiertildefree.wixsite.com/p–sporet-af-depress

eller scan QR-koden:

Referencer

Borsboom, D. (2017). A network theory of mental disorders. World Psychiatry: Official Journal of the World Psychiatric Association (WPA), 16(1), 5–13. https://doi.org/10.1002/wps.20375

Cuijpers, P., & Christensen, H. (2017). Are personalised treatments of adult depression finally within reach? Epidemiology and Psychiatric Sciences, 26(1), 40–42. https://doi.org/10.1017/S204579601600007X

Fried, E. I., & Nesse, R. M. (2015). Depression is not a consistent syndrome: An investigation of unique symptom patterns in the STAR*D study. Journal of Affective Disorders, 172, 96–102. https://doi.org/10.1016/j.jad.2014.10.010

Sundhedsstyrelsen. (2016). National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression. Sundhedsstyrelsen.