Nyt antidepressivt middel på vej fra Lundbeck

Den endnu ikke frigivede efterfølger til cipralex, tegner til at have færre bivirkninger og hurtigere virkning.

Der er kommet nye og interessante informationer frem om Lundbecks potentielle depressionsmiddel Lu AA21004, som er udset til at blive efterfølgeren til medicinalkoncernens storsællert Cipralex, der i USA sælges under navnet Lexapro. De nye informationer understøtter, at produktet tegner meget lovende. Det vurderer analytiker Peter B. Andersen fra Jyske Bank efter at have deltaget i Lundbecks analytikerdag i London onsdag, hvor der var fokus på selskabets potentielle midler til behandling af depressioner.

Det nye middel er nu i fase 3 studier, så der er nogen vej endnu førend midlet kan udskrives af lægerne. Lu AA21004 hævdes efter de indledende forsøg at have bedre egenskaber end Cipramil og Cipralex. F.eks. er bivirkning som nedsat sexlyst og impotens forsvundet og midlet virker allerede efter få dage. Vi må se, om fase-3-forsøgene stadig viser samme gode egenskaber.

Kilde: RB-Børsen 22.1.09

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*