Nyt: Filmklub i Cafe Blom

Filmklubben viser torsdag den 27. oktober kl 20 filmen The Last Station.

Filmen er et drama om den russiske forfatter Leo Tolstojs sidste tid, og om hans følelsesladede ægteskab med Sofya.
Christopher Plummer har rollen som Tolstoj og Helen Mirren spiller hans kone.
Klik på linket her for at læse mere om filmens handling: http://www.kino.dk/film/t/th/last-station

Vi mødes i Cafe Blom, Julius Bloms Gade 17 kld, 2200 København N, kl 20, og hjælpes ad med at gøre klar til film.

Kaffe og the kan købes – hvad man ellers kunne have lyst til af kage, frugt & slik, medbringer man selv.

Læs mere om Cafe Blom HER

Café Blom er en fredelig oase tæt på Nørrebros Runddel. Midt i den pulserende storby finder du en kældercafé med bløde sofaer, malerier på væggene og dæmpede toner fra ghettoblasteren. Her kan du nyde en kop te eller kaffe i hyggelige og rolige omgivelser.

Hvad enten du er mand, kvinde, ung eller ældre, kan du besøge cafeen. Vi er der for dig, som har eller har haft angst, depression, bipolar lidelse eller OCD. Som pårørende er du også meget velkommen i Café Blom.

Der vil altid være en medarbejder eller frivillig til at tage imod nye gæster. Hér kan du opleve forståelse for det at leve med en psykisk lidelse.

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*