Nyt nyhedsbrev til frivillige

Nyhedsbrev til hjemmeside

DepressionsForeningens nye nyhedsbrev er til for jer frivillige. Vi ønsker, at I med nyhedsbrevet let kan få information om, hvad der sker i foreningen og få inspiration fra andre frivillige! Og så vil vi meget gerne have jeres input til indhold

Fremover vil I frivillige i DepressionsForeningen regelmæssigt modtage et nyhedsbrev direkte i jeres mail. I nyhedsbrevet giver vi de vigtigste nyheder om foreningens arbejde og informerer om kommende kurser og aktiviteter for frivillige.

Desuden ønsker vi, at I frivillige lærer hinanden lidt bedre at kende, og derfor vil vi hver gang have en historie, der handler om én af jeres frivilliges arbejde. I denne førsteudgave vil I derfor kunne læse om Lotte Broholm Pettersson, der er frivillig netrådgiver.

Vi håber også, at vi med nyhedsbrevet kan få jeres hjælp til for eksempel at udbrede kendskabet til nye tiltag i foreningen. Derfor skriver vi i denne udgave af nyhedsbrevet om hjemmesiden minhverdag.nu, som vi godt kunne bruge jeres hjælp med.

Endelig ønsker vi jeres input! I frivillige er eksperterne, når det kommer til det det frivillige arbejde i DepressionsForeningen. Derfor hører vi meget gerne fra jer med historier, som kunne være relevante for andre frivillige. Skriv til ny kommunikationsmedarbejder i DepressionsForeningen Johanne Duelund Kramer på johanne@depressionsforeningen.dk med forslag og ønsker til indhold.

Fordi nyhedsbrevet er nyt, vil vi justere løbende i for eksempel indhold og eventuelt også i, hvor tit det skal udkomme.
Vi håber, at I vil tage godt imod, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med jer!

Facebooktwitterlinkedin