Medicin- og sygplejestuderende i sommerskole
Stor
Professor Poul Videbech fra Århus Universitetshospital, Risskov, er underviser og medarrangør på sommerskolen for de kommende læger. Han udtaler i en kommentar på Region Midtjyllands hjemmeside: ”At så mange studerende har tilmeldt sig den psykiatriske sommerskole, viser at der er en utrolig spirende interesse for psykiatri blandt unge, og da psykiatrien lider af stor mangel på læger, er det en glædelig udvikling.”
Sommerskolen skal give dybere kendskab til psykiatrien
Arrangørerne af sommerskolen mener, at psykiatrien fylder meget lidt på medicinstudiet. Derfor er det målet, at den psykiatriske sommerskole skal give de medicinstuderende et dybere og mere nuanceret kendskab til psykiatrien og de karrieremuligheder, der ligger i faget.
”Vi håber at få kontakt til de studerende, der i forvejen har interesse i psykiatrien. For selvom flere viser stor interesse for faget under praktikken, er det kun få, der vælger at lave afsluttende speciale inden for faget. Men via sommerskolerne kan vi vise, at psykiatrien er et spændende fagområde, der indeholder mange forskellige muligheder og derved forhåbentlig fastholde interessen hos dem,” siger Annemette Schelle Hvoldal, der er uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Region Midtjylland og en af arrangørerne.
Kilde: Dagens Medicin 11. 8. 2009 Steffen Bang Nielsen
Skriv et svar