Psykoedukation: et vigtigt redskab i behandlingen af depression

Patientens sygdomsforståelse og aktiv deltagelse i mestring af sygdom, er en vigtig faktor i behandling af psykisk sygdom, samt til forebyggelse af tilbagefald.

Bjarne Yde der er leder af Psykiatriskole Vest i Region Midtjylland, har gode erfaringer med at sende folk med depression på kurser, hvor de lærer om deres sygdom og om hvordan de kan tackle den.
Ofte er de depressive ramt af en enorm skyldfølelse og afmagt, som det er vigtigt at få sat en stopper for. En af de ting man som depressiv lærer på Psykiatriskole Vest, er bl.a. at depression kan ramme alle, og at det ikke handler om ”at man bare kan tage sig sammen”. Viden om sygdommen er lav hos mange både syge og pårørende, og derfor er det vigtigt med psykoedukation, som kan bruges til at give patienter viden om deres sygdom, lære patienterne at mærke advarselstegnene for, hvornår et tilbagefald er på vej, så de kan nå at reagere på symptomerne, samt give dem et kendskab for hvilke behandlingsmuligheder der er på området.

Psykoedukation er også for pårørende
I Region Midtjylland bliver pårørende også sat i gang med psykoedukation. Bjarne Yde siger: ”De pårørende bærer også store byrder og er centrale figurer i forløbet. De pårørende er lige så vigtige i forhold til at komme sig, som brugerne selv. De er ressourcefigurer, og derfor tager vi også hånd om dem, så de står så stærkt som muligt”.

 

Kilde: Midt i psykiatrien, Juni 2009, s. 8-9

 

 

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*