Regioner afskaffer aldersgrænser for psykologhjælp

Alle voksne kan nu få tilskud til behandling af depression hos psykologer.

Dansk Psykologforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har forhandlet sig frem til en udvidelse af aftalen om behandling af let til moderat depression og angst hos psykologer. Ordningen træder i kraft d. 1. juli 2012.

Udvidelsen betyder, at praktiserende læger fremover kan henvise alle patienter over 18 år til til psykologbehandling med tilskud for let til moderat depression. Den hidtidige aftale var kun gældende for patienter op til 37 år.

Aftalen betyder også, at aldersgrænsen for behandling af angstpatienter hos psykologer hæves med 10 år, så patienter fra 18 til 37 nu kan få tilskud til psykologbehandling.

Udvidelsen er en følge af, at satspuljepartierne i november aftalte, at der skulle afsættes yderligere 23 mio. kr. til ordningerne frem til og med 2015.

Kilde: Dagens Medicin 25.5. ; Steffen Bang Nielsensbn@dagensmedicin.dk

Læs mere på Danske Regioners hjemmeside.

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*