Find et trygt fællesskab med ligesindede, der forstår dine oplevelser
Vores selvhjælpsgrupper er for dig, der ønsker et trygt sted at dele tanker og erfaringer med andre, som selv har haft depression eller bipolar lidelse tæt inde på livet. Grupperne ledes af engagerede frivillige og er oprettet med støtte fra vores forening i flere byer landet over.
Det er uforpligtende at deltage, og du møder ligesindede, der forstår, hvad du går igennem. Her er plads til både at lytte og dele i et respektfuldt og støttende fællesskab.
Det kan være en stor hjælp og støtte at tale med andre, der ved, hvad det vil sige at være ramt af bipolar lidelse eller depression. Også selvom du har forstående pårørende og venner.
“De, der ikke har prøvet en selvhjælpsgruppe, ved ikke, hvor stor en effekt, genkendelighed har. At møde ligesindede er det, der giver mig mest.”
– Tidligere deltager i selvhjælpsgruppe
Selvhjælpsgrupperne er åbne for alle medlemmer af DepressionsForeningen over 18 år. Er du ikke medlem, kan du deltage et par gange for at se, om det er noget for dig, inden du melder dig ind i foreningen. Man er også velkommen i grupper uden for ens eget lokalområde.
OBS: Der kan ske ændringer i de enkelte grupper. Hvis du ikke kan træffe gruppens kontaktperson, så kontakt DepressionsForeningen via formulaen her eller på telefon 33 12 47 47.
Vil du oprette en selvhjælpsgruppe?
Ønsker du at oprette en ny selvhjælpsgruppe, kan du benytte vores formular, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Slagelsegade 1, 3. tv. 2100 København Ø | CVR-nr: 20934506 | MobilePay: 284825 | Reg.: 1551 Konto: 0009625100 | Pressehenvendelser tlf: 53 88 93 33