Skal du være vores nye frivillige kontorhjælp?

DepressionsForeningen søger en frivillig kontorhjælp, der har lyst til at hjælpe med administrative og organisatoriske opgaver på vores hyggelige kontor i Valby et par eftermiddage om ugen.

Op mod 250.000 danskere er ramt af depression eller bipolar lidelse.
I DepressionsForeningen ser vi det som vores opgave at hjælpe dem til bedre liv. Vi er et aktivt og engageret fællesskab, der støtter og vejleder mennesker i berøring med depression og bipolar lidelse blandt andet via telefon- og netrådgivning, lokale selvhjælpsgrupper, højskolekurser og videnformidling. Vi arbejder løbende på at forbedre vilkårene for vores medlemmer og brugere. Og vi er klar på at gøre det endnu bedre.

DepressionsForeningen søger en frivillig, der er struktureret og detaljeorienteret, og som kan være med til at holde vores database, regnskab og medlemsservice opdateret og i top et par eftermiddage om ugen. Du vil skulle hjælpe med foreningens administrative og organisatoriske opgaver i vores lille hyggelige sekretariat i Valby i tæt samarbejde med vores administrative medarbejder. Arbejdet er fleksibelt, overkommeligt og alsidigt, og vi forestiller os, at det kan varetages i omegn af 5-10 timer ugentligt, alt efter hvad der passer dig.

Selv om dine opgaver primært vil omhandle databasearbejde, postudsendelser og lignede, er vi også nysgerrig på dine ideer og øvrige kompetencer.

Vi ønsker at du:

  • Har erfaring med kontorarbejde. Bogførings- og regnskabserfaringen vil være et plus
  • Er systematisk og detaljeorienteret. Et ordensmenneske, der glad for at have styr på tingene
  • Er engageret, positiv og har hjertet på rette sted
  • Er pligtopfyldende, stabil og fleksibel
  • Er nysgerrig på dine omgivelser og har gode samarbejdsevner.

 

Vi tilbyder:

  • At blive en del af et givende fællesskab med mening. Dygtige og engagerede kollegaer
  • Hyggeligt og inspirerede samvær med foreningens ansatte og frivillige
  • Mulighed for gratis kurser og kompetenceudvikling.

 

Vi ønsker at tilknytte en frivillige fra 1. december 2016. Send lidt om dig selv og din motivation til at søge inden 15. november. Du søger jobbet via frivilligjob.dk her

Du kan læse mere om DepressionsForeningen på www.depressionsforeningen.dk, og du er naturligvis velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde.

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin