”De skal jo vide det” – interview

Trods enkelte dårlige oplevelser er Marco Toft Knudsen åben omkring sin bipolar lidelse, når han møder nye mennesker. Det er nødvendigt, mener han, i en hverdag, hvor sygdommen ofte fylder meget.

Af Karen Mygind Strandgaard og Ester Skibsted Holm

Marco Toft Knudsen taler åbent om elefanten i lokalet, inden den vokser sig for stor.

Marco Toft Knudsen taler åbent om elefanten i lokalet, inden den vokser sig for stor. Illustration Frits Ahlefeldt.

”Det er jo svært. Udadtil kan folk jo ikke se, at man lider af en sygdom. Rent fysisk er der jo ikke noget i vejen – der kan jeg jo cykle 250 kilometer. Det er bare træls, at der er nogle begrænsninger på øverste etage.” Når han forklarer roligt på sit behagelige nordjyske, er det næsten umuligt at forestille sig, at Marco Toft Knudsen flere gange har været indlagt på grund af bipolar lidelse. Det er på samme måde svært at forestille sig, at den 27-årige mand har måttet opgive tanken om en uddannelse efter 10 forsøg, ligesom han har måttet affinde sig med tanken om et ufaglært arbejdsliv på højst 10 timer om ugen. Arbejder han mere, bliver han overmandet af stress, og i værste fald fører det depressionen eller manien med sig. Engang gik det netop galt, fordi en velmenende arbejdsgiver ikke helt kunne forstå, at den friske unge mand ikke lige kunne lægge lidt flere timer på jobbet. For Marco er det derfor vigtigt, ja helt nødvendigt, at være så åben omkring sygdommen som muligt, når han møder nye mennesker.

Bange for at skræmme
Marco Toft Knudsen føler sig egentlig hverken stigmatiseret eller socialt hæmmet af sin sygdom. I særligt depressive perioder har han været nødt til at melde pas til sociale sammenkomster, men med en åben og ærlig tilgang til sine egne begrænsninger er det lykkes ham at finde fodfæste og forståelse blandt sine medmennesker. Også når det kommer til kærlighedslivet, mener han, at åbenhed er vejen frem:
”Det har altid været noget, jeg har fortalt dem, som jeg har datet – næsten fra dag et af. Nogen venter. Jeg har bare tænkt, at jeg ligeså godt kunne sige det åbent. De skal jo vide det, for det er en stor del af mit liv. Det er jo også træls at sige det efter en måned. Så har man jo næsten holdt dem for nar. Men man er da lidt bange for at skræmme folk væk,” forklarer han med et forsigtigt grin. Selv har Marco kun haft en enkelt negativ oplevelse med at fortælle en potentiel kæreste om sin sygdom:
”Jeg datede engang en pige, som bare måtte melde pas og trække sig, da jeg fortalte det. Hun var bange for at få børn, som også led af bipolar lidelse, og det kunne hun slet ikke klare. Det var kun én ud af mange, men det gjorde da ondt alligevel. Man kan godt komme til at se sig selv lidt som en fejl,” fortæller han.

Knockoutet af IKEA
Marco Toft Knudsen kan godt forstå, at hans bipolar lidelse kan virke overvældende for en potentiel kæreste: ”Hun skal jo affinde sig med de op- og nedture, man har, og være stærk nok til at klare, at man nogle gange ikke lige er helt sig selv. Det påvirker jo hele ens rytme i forhold til at kunne klare en hverdag,” forklarer han.
For nylig var det for eksempel en tur i IKEA med al støjen og menneskemylderet, der slog ham helt ud i flere dage efterfølgende. Og på de rigtigt dårlige dage kan simple ting

Marco Toft Knudsen. Privatfoto.

Marco Toft Knudsen. Privatfoto.

som det at lave morgenmad eller gå i bad være næsten uoverskuelige udfordringer. Men med tiden og alderen er Marco blevet bedre til både at håndtere og acceptere sygdommen og de store udfordringer, den har givet ham, i forhold til særligt uddannelse og arbejdsliv.
”Det kan ikke nytte noget at dvæle ved det”, understreger han bestemt. ”Man må se fremad”.

 

 Familie, forståelse og fleksjob
Når han kigger forsigtigt ind i fremtiden, er familie og børn i sigte – barrierer til trods. Den drøm er nu endnu tættere på at gå i opfyldelse, efter han har mødt sin nuværende kæreste:
”Hende, jeg er sammen med nu, kendte i forvejen en med bipolar lidelse, så hun har stor forståelse for det. Det er en fordel. Det er ikke så fremmed og skræmmende for hende.”
Under interviewet sidder han i, hvad der for ganske nylig er blevet deres fælles hjem, tæt på skoven uden for Ålborg. Lige om lidt springer han på cyklen mod Ålborg Zoo, hvor han er i praktik som pedel, gartner og praktisk gris mellem planter og dyr. Måske bliver det til et fast fleksjob. Det håber han. Og der skulle også gerne komme nogle børn en dag, men som han siger: ”Det haster ikke mere, end det jager”.

 

Ifølge DepressionsForeningens undersøgelse blandt folk med bipolar lidelse fra 2016:

  • holder 60% deres sygdom skjult i større eller mindre grad.
  • mener 45% af de adspurgte ikke, de har samme muligheder som folk uden psykisk sygdom, når det kommer til parforhold.
  • har 47% undladt at deltage i sociale sammenhænge uden alkohol pga. deres sygdom.
  • har 53% undladt at deltage i sociale sammenhænge med alkohol pga. deres sygdom.
  • har 53% undladt at invitere folk hjem til sig som konsekvens af sygdommen
  • har 58% oplevet at føle sig presset af andres fordomme omkring bipolar lidelse

 

Artiklen er oprindeligt trykt i DepressionsForeningens medlemsblad Balance i juni 2016.

Facebooktwitterlinkedin