Stigende fokus på mestring i hverdagen

Af Camilla Victoria Marcinkowski, journalist og medlem af DepressionsForeningen

I Danmark og andre lande stiger interessen for at give mennesker med eksempelvis depression og bipolar lidelse redskaber til at mestre hverdagen. Men ansvaret for at leve et godt liv må ikke blive for tungt, advarer eksperter.
Uanset om det er manglende handlekraft, kognitive vanskeligheder eller katastrofetænkning, der plager mennesker med affektiv lidelse, så skal en del af løsningen findes i hverdagslivet. ”Vi er blevet gode til at hjælpe mennesker med psykisk lidelse til at håndtere deres symptomer – fx igennem psykoedukation. Men symptomhåndtering øger ikke folks funktionsniveau. Derfor er det vigtigt, at vi går skridtet videre og hjælper folk med at komme sig ude i hverdagslivet,” siger Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge på Psykiatrisk Center København.

interessen for “hverdagsmestring” – som supplement til behandling og
symptomhåndtering – stigende i forhold til depression og bipolar lidelse. Forskning viser nemlig, at den måde, man håndterer – eller ikke håndterer – sin hverdag på er afgørende. ”Det handler om at sige, at selvom du får en psykisk sygdom, så har du et liv, du skal leve. Du har nogle drømme og mål, som du kan have brug for hjælp til at nå. Og en af vejene er at du bliver bedre til at håndtere, eller mestre hverdagen,” siger Helle Stentoft Dalum. Hun har skrevet ph.d. om illness management recovery, mens hun var ansat i Region Hovedstadens Psykiatri. I dag er hun seniorkonsulent i Rambøll Management.

I sit ph.d.-projekt interviewede hun mere end 200 patienter med bipolar lidelse eller skizofreni. Noget af det, hun fandt ud af, var, at der er stor forskel på, hvad der motiverer mennesker til at komme videre efter at have fået en diagnose. At udfordringerne ved at have en psykisk sygdom varierer i løbet af livet. Og at et fokus på mestring af sin sygdom og recovery, hvor man involverer tidligere og nuværende patienter er noget af det, som de nyeste behandlingstiltag bygger på.

Vigtigt at leve et socialt, aktivt, og meningsfuldt liv
Vibeke Koushede er seniorforsker hos Statens Institut for Folkesundhed og
projektchef for projektet ABC for mental sundhed. Hun har været med til at undersøge, hvad der mindsker risikoen for depression, angst og mental funktionsnedsættelse. ”Forskning viser, at mental sundhed styrkes ved tre ting: At vi 1) gør noget aktivt, 2) engagerer os i fællesskaber og 3) føler, at livet er meningsfuldt. Derfor er vi nødt til at supplere behandling af eksempelvis affektiv lidelse med et større fokus på, hvad man selv kan gøre – sammen med andre,” siger Vibeke Koushede.

Som led i ABC-projektet, er der lavet en række forskningsundersøgelser. I en
undersøgelse blandt 6000 mennesker over 50 år var en af konklusionerne, at
jo flere aktiviteter, man engagerer sig i, og jo bedre sociale netværk man har, jo mindre risiko har man for at udvikle depression, angst og mental funktionsnedsættelse. En række kommuner, foreninger og organisationer er derfor i gang sammen med forskerne med at omsætte den nye viden til konkrete
tiltag.

At være aktiv og deltagende kan netop være en udfordring for mennesker
med depression og bipolar lidelse. Ifølge Vibeke Koushede forsøger de deltagende kommuner at reducere barriererne for at deltage i eksempelvis
idrætsklubber og foreninger; at få frivillige til at følge psykisk sårbare til sociale
aktiviteter; og at skabe mere inkluderende fællesskaber.

”Samtidigt er det vigtigt at spørge, hvad der er livskvalitet for den enkelte.
Det nytter fx ikke noget, at Jytte fra kommunen tilbyder dig at deltage i
porcelænsmaling, hvis det ikke giver mening for dig,” siger Vibeke Koushede.
Forsøg med patientstyrede indlæggelser giver det samme billede. Trine Ellegaard fra Aarhus Universitet har lavet en ph.d. om patientstyrede indlæggelser. Den viser, at patienter bliver bedre til at mestre deres sygdom, hvis de må indlægge sig selv. Interessant er det også, at halvdelen af indlæggelserne ikke skyldtes den psykiske sygdom. De skyldtes problemer, der handlede om noget andet – fx noget socialt, praktisk eller økonomisk – altså udfordringer med hverdagen.

Der er skruet op for mestring og det gode liv
Interessen for hverdagsmestring kommer i halen af et årelangt arbejde med
recovery, psykoedukation og patientinddragelse i psykiatrien. Det nye er, at der
er skruet op for mestring – at hjælpe mennesker til at leve gode liv på trods af
eventuelle funktionsnedsættelser. Og så har det sociale fået større betydning.
Det viser sig nemlig, at brugerinddragelse og involvering af mennesker, der selv har været igennem sygdom, er yderst effektivt i forhold til at styrke mestring i hverdagen.

”Rollemodeller indgyder håb på en helt anden måde, end vi kan gøre som behandlere. De kan komme med konkrete råd til, hvad du kan gøre, hvis du fx står i en butik og bliver ramt af angst. De har prøvet det, og de er kommet videre,” siger Lene Falgaard Eplov. Forskningsoverlægen mener, at behandlingssystemet generelt har været for optaget af individet og for lidt af det omgivende samfund. ”Mennesker kommer sig ikke i et vakuum. Du kommer dig i relation til og sammen med andre mennesker,” siger hun og tilføjer, at én af hendes ph.d.- studerende netop er i gang med at undersøge, hvordan man kan støtte patienter i at bruge de mestringsstrategier, de lærer i gruppeforløb, når de er hjemme i hverdagen.

Et andet tiltag, der er ved at blive udbredt i danske kommuner, er  mestringskurset ”lær at tackle angst og depression”. Det evidensbaserede kursus er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning [hvor DepressionsForeningen er partner, Red] og bruger ”peers”, der selv har haft angst og depression, til at undervise andre. Kurset tilbydes allerede til voksne og afprøves nu i 38 kommuner på unge mellem 15-25-år. Fokus på hverdagen giver risiko for nederlag Eksperter er enige om, at hverdagsmestring ikke kan erstatte behandling og forebyggelse. Og at der er en risiko for nederlag, når man lægger ansvar ud til den enkelte.

”Det er let at sige til mennesker, at du skal selv. Men samfundet har et ansvar
for at hjælpe,” understreger Lene Falgaard Eplov og nævner et debatindlæg i en avis, hvor en patient efter at have mødt forskellige former for stigmatisering
og fordomme skrev: ”I kan rende mig i min såkaldte recovery!”. Vibeke Koushede er enig i, at stigmatisering stadigvæk er en udfordring. Og det er et paradoks, fordi en stor del af os enten selv rammes af psykisk lidelse i løbet af livet eller er pårørende til nogen, der bliver ramt.

”I bund og grund er vi nødt til at sørge for, at flere af os forstår, at mental sundhed er en konstant proces, hvor vi alle sammen i nogle perioder har brug
for hjælp og støtte til at håndtere hverdagen og leve gode meningsfulde liv,”
siger hun. ?

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Etiket: , , , , , ,