Stikprøve afslører mangelfuld information om antidepressiv medicin til gravide og ammende
Lægemiddelstyrelsen
Baggrunden er, at Lægemiddelstyrelsen har kontrolleret, om advarslerne for brugen af medicin til behandling af depression er opdateret i forhold til graviditet og amning. Indlægssedlerne skulle have været opdateret på indlaegsseddel.dk i løbet af 1 måned fra 30. juni 2011, og de nye indlægssedler skulle være i pakningerne inden 3 måneder.
Efter deadline på de 3 måneder har Lægemiddelstyrelsen lavet en stikprøvekontrol af 9 forskellige pakninger med SSRI’er. Stikprøven viste, at 8 ud af 9 pakninger ikke indeholdt en opdateret indlægsseddel.
Lægemiddelstyrelsen har derfor politianmeldt virksomhederne med henblik på, at de får en bøde. Samtidig har virksomhederne fået besked om at tilbagekalde medicin, der har en mangelfuld indlægsseddel.
Styrelsen vil fortsætte kontrollen af indlægssedler i SSRI-pakninger i den kommende tid.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen 27.10.11
Skriv et svar