Syge presses i arbejde på forkert grundlag


I ugebrevet A4 den 13.oktober skriver journalist Tanja Nyrup Madsen en artikel med nedenstående overskrift:

 
A4 13.10.08
 
Syge presses i arbejde på forkert grundlag
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil gøre op med retten til at blive hjemme fra arbejdet, hvis man er syg. »Ny viden« skulle angiveligt vise, at det er sundt for syge at ­arbejde – uanset hvad de fejler. Men den påstand har ministeren ikke belæg for, siger landets førende forskere indenfor arbejdsmiljø og stress.
ARBEJD DIG RASK! Psykisk nedbrudte, stressede og depressive danskere kan fremover tvinges op af sygesengen og tilbage til arbejdet. Mantraet i regeringens nye politik for sygefravær er, at syge har bedst af at gå på arbejde, uanset om ­diagnosen er ondt i ryggen eller svær depression. Men den påstand er der intet forskningsmæssigt belæg for. Sådan lyder det samstemmende fra syv af landets førende forskere på området.
»Hvis den dokumentation findes, så kender jeg den ikke. Og i al beskedenhed plejer jeg at kende de undersøgelser, der findes om sygefravær og tilbagevenden til arbejdet,« siger en af ­sygefraværsforskningens tunge drenge, seniorforsker Thomas Lund fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

De nye forhandlinger mellem arbejdslivets parter er mundet ud i aftaler om, at sygemeldte medarbejdere kan kontaktes af arbejdsgiveren og tilbydes evt deltidsarbejde i en periode. For nogen en ønskedrøm, for andre et mareridt. Som de førende læger på området mener er en forkert fremgangsmåde, hvis patienten ikke er udredt og diagnositiceret. For er man sygemeldt, er der jo en grund til det. For mange depressionsramte kan situationen forværres med denne fremgangsmåde, siger bl.a. Bo Netterstrøm, overlæge på Arbejdsmedicinsk Amublatorium i Hillerød. Bo netterstrøm har arbejdet med og forsket i stress i mange år og er en internationalt anerkendt ekspert på området.

Læs hele artiklen evt på dit bibliotek; Ugebrevet A4, 13.oktober 2008.

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*