Sygesikringshenvisning til psykologisk behandling – er vi i mål?

Set med behandlerens øjne, har den nuværende psykologordning været til gavn for mange. som tillægsgevinst har henvisningsmuligheden også gjort det mindre tabuiseret, at være ramt af en depression. Til gengæld er vi endnu ikke i mål, når det gælder den ideelle behandling for alle.

Af Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Center for Kognitiv Terapi og Supervision (Cektos)

Nej, vi er ikke i mål. Der er stadig et godt stykke vej, før vi kan sige, at vi har en ideel ordning til udelt glæde for brugerne. Men vi er på vej.

Der har jo i en del år været mulighed for tilskud til psykologbehandling – efter henvisning fra egen læge – først typisk i forbindelse med alvorlige kriser i livet. For et par år siden blev ordningen udvidet til også at gælde let til moderat depression. Men kun hvis man var mellem 18 og 37 år. En streg i regningen, men det var altså, hvad der var offentlige midler til, og man skønnede tilsyneladende at denne gruppe var særlig sårbar i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. I det daglige er det naturligvis meget svært at forklare en 38-39 årig, hvorfor vedkommende ikke er berettiget til tilskud, men det vil jo typisk være en opgave, den praktiserende læge må tage sig af. På sigt må der naturligvis arbejdes på at gøre ordningen tilgængelig for alle med en depressionsdiagnose.

Ordningen har været til gavn for mange

Men som behandler oplever jeg klart, at ordningen har været til gavn for mange, og også været med til at gøre det legitimt, at blive ramt af en depression. Normalt giver en sygesikringshenvisning kun ret til 12 konsultationer, men med depressioner gælder, at brugeren kan få yderligere en henvisning – og altså have 24 sessioner, hvilket normalt vil være nok til at vise, om psykologisk behandling overhovedet har en effekt.

Ventetid og kvalitet

Der er andre problemer end aldersbegrænsningen, når vi ser fremad. De har at gøre med tilgængelighed – altså hvor let er det, at finde en psykolog. Mange oplever lang ventetid.

Så er der kvaliteten: Kan jeg være sikker på, at den behandling jeg får er i top?

Endelig er der prisen. Brugeren skal selv betale en del af prisen – ligesom når man går til tandlæge.

Det letteste er naturligvis at kræve gratis psykologbehandling til alle med en depressionsdiagnose. Men den økonomiske situation kan nok gøre det vanskeligt, at komme igennem med dette krav.

Kognitiv Adfærdsterapi og Interpersonel Terapi.

Om kvaliteten: En gruppe i Sundhedsstyrelsen gennemgik i 2007 de videnskabelige undersøgelser, der fandtes på området, og som levede op til de videnskabelige krav for påvisning af effekt af behandling. De viste kort fortalt, at Kognitiv Adfærdsterapi og Interpersonel Terapi kunne vise effekt i undersøgelserne overfor let til moderat depression. Der kan sagtens være andre terapier, der også har effekt, men det er ikke vist overbevisende endnu. Kognitiv Adfærdsterapi ses også at kunne forebygge tilbagefald overfor depressive tilbagefald. Som følge heraf ville det være naturligt at kræve, at behandleren kan dokumentere færdigheder med en af de terapiretninger, der nævnes i Sundhedsstyrelsens oversigt.

Men det vil gøre tilgængeligheden mindre, fordi der simpelthen ikke endnu er rigtig mange psykologer, der mestrer en af disse retninger. Vi kan håbe det kommer, men det gør det nok kun, hvis f.eks. patientforeninger presser på.

Ydernumre

Omvendt kunne tilgængeligheden blive større, hvis man nedlagde det nuværende ydernummersystem, og gav tilladelse til at alle autoriserede psykologer kunne modtage sygesikringshenviste. Men det vil helt sikkert mindske kvaliteten, fordi mange psykologer ikke ville have de fornødne kvalifikationer, og prisen ville stige – ligesom vi betaler mere hos tandlægen, end når vi går til læge.

Brug sociale netværk, støttegrupper og selvhjælpsbøger

Så der er masser af problemer, som det er vigtigt at DepressionsForeningen forholder sig til. Mit udgangspunkt vil være højest mulig kvalitet, lavest mulig pris og en rimelig tilgængelighed. Medfører kravet om høj kvalitet i behandling – at man bruger såkaldt evidensbaseret behandling, som altså er videnskabeligt vist at have en effekt – at ventetiden bliver for lang, så kunne vi måske udvikle andre tilbud til mennesker med let depression, fx sociale netværk og støttegrupper. Patientforeningerne kunne også der spille en vigtig rolle. Og mange med let depression, kan have rigtig godt udbytte af nogle af de gode selvhjælpsbøger, der findes på området.

 

FAKTA

Interpersonel terapi

Fokus på aktuelle livsomstændigheder og relationelle vanskeligheder.
En af følgende: Sorg, interpersonel konflikt, problemskabende rolleforandring (fx skilmisse) eller manglende interpersonelle færdigheder, sættes i forbindelse med aktuelle depressive symptomer.

Målet er, at reducere de depressive symptomer, ved at øge patientens evner til at håndtere det interpersonelle problemområde. Der arbejdes også med, at mindske tilbagefald ved at kortlægge fremtidige risikosituationer.

Kognitiv adfærdsterapi

Fokus på identifikation og modifikation af urealistiske negative tanker. Tanker har indflydelse på følelser og adfærd, og med fokus på destruktive tanker og handlemønstre kan disse, igennem kognitiv adfærdsterapi, erstattes med mindre destruktive tanker og handlemønstre.
Også her arbejdes der med forebyggelse af tilbagefald ved at arbejde med kortlægning af fremtidige risikosituationer.

 

Ydernumre

Et nummer psykologen får tildelt som yder for den offentlige sygesikring. En henvisning til psykologbehandling med tilskud skal således foregå ved en psykolog med ydernummer.

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*