“Tvangstanken kørte på repeat i mit hoved: Jeg er nødt til at tage livet af mig”

Set i bakspejlet så går min sygdom helt tilbage til 8. klasse, hvor jeg fik min allerførste depression. Jeg havde mange depressioner igennem teenageårene og et enormt selvhad. Da jeg var allermest syg, havde jeg svær angst, der holdte mig oppe om natten.

Da jeg som 19-årig flyttede hjemmefra, kom angsten om natten. Jeg gik gade op og gade ned hele natten for at kunne holde det ud. Jeg fik tit selvskade-impulser, men jeg havde tilstrækkelig sygdomsindsigt og impulskontrol til aldrig at falde for dem. Jeg vidste, jeg ville starte noget, jeg ikke ville kunne stoppe igen.

Dødsønsker og nattevandringer
Mine første dødsønsker kom på nattevandringerne, hvor jeg gik ned til stranden og kikkede ud over havet med et ønske om at kunne gå derud og forsvinde. Eller at en eller anden psykopat ville finde mig dernede i mørket, voldtage mig og myrde mig. Egentlig ville jeg ikke dø, men jeg ville bare have, at den intensive uudholdelige smerte skulle stoppe.

“VÆLG LIVET” – tema i næste Balance, som udkommer 15. dec. Bliv medlem og få Balance gratis med posten.

Undersøgte alle selvmordsmetoder
Næste gang jeg fik mere decideret selvmordtanker var i 2004/05. Jeg var startet på nyt arbejde i København og var blevet forelsket. Men situationen var kompliceret, og jeg blev hylet ud af mine gode rutiner med regelmæssig søvn, træning og sund kost. Pludselig var jeg igen meget syg, og  dødstankerne var der hvert minut hele dagen i månedsvis. Jeg kunne ikke se nogen udvej eller løsning på min situation, og tvangstanken, der kørte på repeat i mit hoved, var: Jeg er nødt til at tage livet af mig, jeg er nødt til at tage livet af mig…Det var den eneste udvej, jeg kunne se, og næsten den eneste tanke jeg tænkte i 4 måneder. Til sidst kom jeg til den konklusion, at jeg enten var nødt til at tage mit eget liv eller nødt til at stoppe den tanke. Jeg begyndte at træne regelmæssigt, cyklede på arbejde hver dag, spiste bedre og færre kalorier, satte mig et mål om at tabe mig, og ikke lang tid efter havde jeg trænet mig ud af min depression. Nu var jeg næsten lidt hypomanisk og meget meget glad. Jeg var rask i en meget lang periode efter denne depression.

I sommeren 2015 blev det helt galt, og selvmord var det eneste, jeg kunne tænke på. Angsten var så svær, at jeg på et tidspunkt ikke sov i 12 døgn. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, før februar 2016, hvor jeg fandt en privatpraktiserende psykiater, som gav mig diagnosen bipolar lidelse, type 2 med rapid cycling. Da jeg mødte hende, havde jeg været akut selvmordstruet i 9 måneder, og jeg havde nået at undersøge alle selvmords-metoder dybdegående. Jeg havde planlagt mit selvmord ind til mindste detalje, skrevet testamente og valgt metoden og stedet. Jeg havde skrevet alle detaljer omkring min begravelse ned inklusiv telefonnummer på bedemanden og kirkegårds-forvaltningen. Jeg manglede bare at skrive alle afskedsbrevene. Listen med alle dem, jeg skulle huske at skrive til, var klar.

Det, der reddede mig, var den ene samtale med psykiateren, der gav mig håb nok til at gå med til at give medicin en chance. Jeg troede overhovedet ikke, det ville virke, men takket være hende fik jeg en halv procentdels håb. Jeg tænkte, at hvis det ikke virkede, så ville folk kunne forstå, hvorfor jeg valgte at tage mit eget liv. Men det var min depression, der løj, og den tog fejl. Medicinen virkede, og i dag er jeg fuldt fungerende. Jeg studerer fuldtid på universitetet og har et helt normalt liv på næsten lige vilkår med alle andre. Man kan ikke stole på det, man føler, når man har en depression. ”Never make a decision when you are sad.” Hvis jeg kunne overleve, så kan du også.

Marias gode råd til andre med selvmordstanker

• Tal om det. Fortæl det til alle, der gider høre på det. Det hjalp mig med at undlade at handle på mine planer. Når man føler, at der er nogen, der lytter, så opstår der en forbindelse, som gør, at man føler en slags trøst.
• Bed om og tag imod hjælp. Også selvom du ikke tror på, at det vil hjælpe. Den dag din depression ikke længere holder dig i sit greb, ændrer hele dit verdensbillede sig igen, og livet bliver smukt igen, også hvis det er hårdt.
• Når tankerne er allerværst, og du vil gøre hvad som helst for at det skal holde op, så tænk ikke længere frem end få minutter. Sig til dig selv, at du kun skal holde ud de næste 5 minutter. Når de 5 minutter er gået, så sig det samme til dig selv igen. Sig det som et mantra.: ”Jeg har kun 5 minutter mere af dette helvede, og så holder det op.” Det hjalp mig med at udholde 9 måneder i konstant selvmordshelvede.

Selvmordstanker? Få hjælp her!

Artiklen er en del af  “VÆLG LIVET”, temaet i næsten udgave af Balance. Som optakt bringer vi en række personlige historier om livet med selvmordstanker. Teksten er udelukkende udtryk for fortællerens egne holdninger.