Undersøgelse af zoneterapi og immunforsvar
Undersøgelse af zoneterapi og immunforsvar
Københavns Universitet er igang med en undersøgelse af sammenhængen mellem zoneterapi og immunforsvar. Derfor søger vi deltagere, der skal til at modtage zoneterapi (dvs. som ikke har modtaget zoneterapi indenfor de sidste tre måneder). Som deltager skal man være mellem 18 og 65 år og bo i Københavns-området.
For at kunne være med i undersøgelsen skal den primære grund til at få zoneterapi være en af følgende lidelser:
– Astma og allergier.
– Lidelser i bevægeapparatet med immunologisk relevans, fx. gigt
– Mave-tarm sygdomme, herunder fordøjelsesproblemer.
– Andre sygdomme med immunologisk relevans: diabetes, dissemineret sklerose, stofskiftesygdomme, hudsygdomme.
– Psykisk relaterede tilstande og sygdomme: herunder søvnbesvær, depression, nervøsitet, stress, migræne m.v.
– Cancer (undtaget personer der er i aktiv kemo- eller strålebehandling eller har været det indenfor de seneste 2 uger).
Personer med følgende lidelser kan ikke være med i undersøgelsen:
– Sportsskader
– Kroniske infektioner, såsom HIV og hepatitis.
– Personer med cancer der aktuelt er i kemo- eller strålebehandling.
– Hjertelidelser.
– Kroniske luftvejslidelser (rygelunger).
– Alvorlige psykiske lidelser, såsom psykoser.
– Personer i behandling med cortisol (binyrebark), eller har været det for mindre end 2 uger siden.
Undersøgelsen foregår ved at vi tager en blodprøve på deltageren inden første behandling, en blodprøve efter 5. behandling og en blodprøve to måneder senere. Blodprøverne tages ved et lille stik i fingerspidsen. Der er ingen kendte risici ved denne metode og undersøgelsen er godkendt af Videnskabsetisk Komité.
Som godtgørelse for deltagelse kan man få en af behandlingsgangene udbetalt.
Dette sker efter sidste blodprøve.
Undersøgelsen forestås af KUFAB – Københavns Universitets Forskningsenhed for Alternativ Behandling (se
/> )
For yderligere information, kontakt:
______________________________________
Jakob Skov Knudsen, Forskningsassistent
Sociologisk Institut, Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5
1014 København K
tlf. 353 24118
jsk@soc.ku.dk
www.kufab.dk <https://secure.mail.ibt.ku.dk/exchweb/bin/redir.asp?URL=http://www.kufab.dk
Skriv et svar