Varmt samvær i en kold tid
Når
Lys og nærvær midt i hverdagens fortravlede juleforberedelser
Den 30. november fra kl. 14 til 17 står Café Bloms stue på Rådhuspladsen, midt i København. Her vil caféens gæster og frivillige møde københavnere på juleindkøb, og byde dem en kop gratis kaffe – og forståelse.
I en tid hvor travlhed, juleindkøb og hygge glimter i øjnene på danskerne, er det let at overse de mange mennesker, som kæmper med en psykisk sårbarhed. Café Blom er et sted, hvor der er plads til at dele de ellers ofte tabubelagte erfaringer med angst, OCD, depression eller bipolar lidelse. Pårørende er også meget velkomne i caféen, hvor der tages imod alle med åbne arme.
En helt unik mulighed i København – og Danmark!
“Café Blom er det eneste sted i Danmark, som retter sig specifikt mod mennesker, som har haft angst, OCD, bipolar lidelse eller depression inde på livet” siger Tine E. Gottschau, projektleder i caféen. Op mod 400.000 danskere er i dag personligt berørt af én af disse lidelser, men det er ikke altid let at snakke om. “Mange oplever caféen som et fristed, hvor der er plads til at være som man er, hvor der er plads til psykisk sårbarhed og hvor man kan dele sine erfaringer på tværs af alder og baggrund”. Hér kan du stoppe op midt i juleræset, tage en pause og tage dig tid til at fordybe dig i en eksistentiel samtale. Men der er også mulighed for at blive inspireret, lære af hinanden og få nye ideer. Caféen giver mulighed for at skabe og udleve projekter, som caféens gæster selv står for. Caféens frivillige kræfter står til rådighed i åbningstiden, men den gode stemning og hyggen breder sig også udenfor caféens lokaler og åbningstider.
Læs mere på www.cafeblom.dk
Fakta
?
? Café Blom er et gratis tilbud for mennesker med OCD, angst, bipolar lidelse og depression.
? Caféen har åbent ml. 14 og 18 mandag og onsdag
? CaféBlom ånede i 2009
? Café Blom er et initiativ taget af ODA, som er en fællesorganisation for Depressionsforeningen, Angstforeningen og OCD-foreningen
Skriv et svar