Velkommen til ny projektleder i Café Blom Susi Trolle
Café
Susi har mange års erhvervserfaring fra andre frivilligorganisationer – Psykiatrifonden, Livslinjen, Hjerneskadeforeningen, Red Barnet Ungdom og med at rådgive mennesker i krise. Derudover har Susi arbejdet i Københavns Kommunes Socialforvaltning som projektleder vedrørende psykisk arbejdsmiljø.
” Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med frivillige og gæster om at videreudvikle Café Blom som et væksthus for alle, der har lyst til at være en del af fællesskabet. Jeg er inspireret af tankegangen om at værdsættende fællesskaber styrker det enkelte menneske – at vi har mulighed for sammen at løfte hinanden.” siger Susi forventningsfuldt.
Når Susi ikke er i Café Blom eller i Depressionsforeningen, arbejder hun som selvstændig sammen med sin mand Keld Kunze. Sammen har de et psykologisk konsulentfirma, hvor de tilbyder klientsamtaler samt afholder kurser i blandt andet mindfulnessbaseret stressreduktion, konfliktløsning og psykisk arbejdsmiljø. Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere på www.trolleogkunze.dk
Privat har Susi og hendes mand tre voksne børn. I sin fritid er Susi glad for at motionere, lave god vegetarisk mad og for både at skrive og læse gode romaner.
Velkommen til Susi – vi glæder os til samarbejdet!