Veloverstået generalforsamling

Lørdagens generalforsamling var lidt af et tilløbsstykke – hele 75 deltagere var mødt op for bl.a. at høre tre spændende foredragsholdere. Derudover blev der valgt en ny bestyrelse for det kommende år.

Karen Margrethe Nielsen aflagde formandsrapport om et begivenhedsrigt år, med jubilæumsfester og stigende medlemstal. Inden længe vil du kunne finde hele formandsberetningen her på hjemmesiden.

Kasserer, Marianne Mac Manus kunne berette, at DepressionsForeningen kom ud af foreningsåret med et overskud på knap 61.000. Igen må der lyde en stor tak for alle de mange gaver, bl.a. til jubilæet, der har været med til at sikre det flotte resultat.

Generalforsamlingen vedtog en kontingentforhøjelse på 50 kr, således stiger årskontingentet fra 2010 til 200 kr.

Ny bestyrelse
DepressionsForeningens bestyrelse består af syv medlemmer valgt for to år ad gangen. Valgt i år blev Karen Margrete Nielsen, Hanne Overgaard og Lise Hogervorst.

Derudover består bestyrelsen af Barbara Diemi, Marianne Mac Manus, Eva Ahnoff og Niels Randsted, som blev valgt ind sidste år.

Til den nye bestyrelse blev følgende fire suppleanter valgt: Poul Erik Jensen Schmidt, Mathias Prægel, Anna Maria Hans og Hanne Tranberg.

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*